Nyheden er fra BFC LUNDEGÅRDEN
BFC LUNDEGÅRDEN har nu sin egen vin ! I samarbejde med gode mennesker er det lykkedes os at få fat i en fortræffelig vin med egen etiket.
Vi har fået en god pris, så vinen kan købes til 75 kr for 1 og 400 for 6 flasker. 12 flasker kan købes for 750 kr.
Det skal nævnes at den normale indkøbspris er 95 kroner og den vil formentlig koste 150-200 kroner flasken i butikker. Vinen kan bestilles ved at skrive til Brian på mail bep99@hotmail.com eller ring/sms 21277963. Betalingen sker til klubbens nummer som er 67860.
Levering kan aftales, ellers kan den hentes på Axel Juels Alle 11.
BFC Lundegården vin, er et initiativ for at få en ekstra indtægt til fordel for medlemmerne i klubben. Vinen er produceret af Alberto Falezza www.tenutefalezza.com/ og importeret med assistance fra GILA Vinimport APS, www.gilavin.dk
Som det fremgår af etiketten, som er lavet med hjælp fra Peter Fagerdal (far til Hans årgang 2009) er vinen en Corvina Ripasso. Corvina er en af de vigtigste druer i produktionen af Amarone og Ripasso samt andre vine fra Valpolicella. Af baglabel kan man se at den er fra 2016 og har en alkoholprocent på 14,5.
Selve etiketten er præget af vores klubhus, logo og navnet på vinen som er Castello Speranza som betyder Håbets slot, og henleder opmærksomheden på vores klubs beliggenhed som er på Håbets vej.
Beskrivelsen af vinen fra Gilavin:
Tæt struktur med flot rød kant. Duften er præget af mørk chokolade og tobak samt brombær.
Smagen er kraftfuld og der er bløde tanniner. Vinen har en anelse restsødme der balanceres fornemt af den kraftfulde frugt og koncentration. Vinen er en fremragende ledsager til rødt kød, grill retter, vildt og ost.
Du vil med fordel kunne dekantere vinen og derved opnå en fyldigere vin.
Serveringstemperatur: 16-18°C