Bliv økonomiansvarlig for Danmarks største våbenindkøb hos Forsvarets nye luftforsvarsprogram

dato

Danmark anskaffer ny luftforsvarskapacitet- vil du være med til at implementere den?



Om os

Det er politisk besluttet, at Forsvaret skal opbygge en jordbaseret luftforsvarskapacitet. Arbejdet er i fuld gang, og der er behov for at optimere den programorganisation, der skal sikre gennemførelsen af denne anskaffelse.

Programorganisationen har det overordnede ansvarlig for anskaffelse og implementering af den nye luftforsvarskapacitet. Vi har til opgave, at sikre koordinering, styring og strategisk fremdrift, hvilket sker i tæt samarbejde med den øvrige organisation.

Vi tilbyder dig en udfordrende og afvekslende hverdag, hvor du bliver en af nøglepersonerne i gennemførelsen af det hidtil største våbenindkøb i danmarkshistorien.



Om stillingen

Du bliver en del af økonomi- og ressourcestyringsteamet i Programkontoret, der arbejder med både økonomi, planlægning og governance.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Udarbejde økonomisk grundlag for politisk beslutning ift. anskaffelse af den nye jordbaserede luftforsvarskapacitet
  • Løbende vedligeholdelse af økonomiprognosemodel i forbindelse med den efterfølgende anskaffelse når den politiske beslutning er truffet
  • Løbende statusrapportering ift. anskaffelsens gennemførelse
  • Økonomifaglig støtte til programmets øvrige grene der forestår anskaffelsens gennemførelse
  • Budgetlægning og budgetopfølgning for programmet
  • Ad hoc analyser mhp. understøttelse af beslutninger
Derudover kan du blive involveret i programkontorets øvrige opgaver, som bl.a. omfatter udfærdigelse af ledelsesinformationer, fremdriftsstyring, kvalitetsstyring, informations- og konfigurationsstyring.

Du får mulighed for hjemarbejde, men der må også påregnes en vis rejseaktivitet i forbindelse med jobbet.



Om dig

Vi forventer, at du har en relevant akademisk kandidatuddannelse med økonomisk baggrund som cand.oecon, cand.merc eller lignende.

Stillingen stiller krav til organisatorisk sans, høj faglighed og gerne erfaring med generel program/projektstyring og -samarbejde.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har viden om og erfaring med levetidsberegninger
  • har solidt kendskab til investeringsvurderinger i både teori og praksis
  • har viden om risikostyring
  • er rutineret bruger af Excel
  • evner at arbejde selvstændigt
  • har gode analytiske evner
  • er engageret og har gode samarbejdsevner
  • kan kommunikere på både dansk og engelsk i skrift og tale
Du er struktureret og har blik for både detaljer og helheden. Du har en analytisk sans, kan omsætte data til indsigt i det pågældende emne og er god til at formidle økonomi på en let forståelig måde.

Du trives generelt med et ansvar for egne opgaver og er vedholdende i forhold til at følge dem til dørs. Du trives også med at arbejde i en kompleks hverdag med mange interessenter og har en positiv og konstruktiv tilgang til løsningen af dine opgaver.

Vigtigst af alt, er du samarbejdsorienteret og god til at indgå i et større team, som løser opgaverne sammen med dig.



Ansættelsesvilkår

Som akademiker ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for Programkontoret major Peter Poulsen på telefon 2071 1254.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2025 og vi forventer at afholde løbende samtaler.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, eller efter aftale.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI)

Forsvarsministeriet, Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) fungerer som materielfagligt videns center og logistisk myndighed. I samarbejde med især Forsvarskommandoen med underliggende værnsstabe sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0f4b88c1-da2e-4c1f-b378-8d07cfd10c64

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet