Bliv sagsbehandler hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i en økonomifokuseret rolle

dato

Er du positiv, nysgerrig og glad for at arbejde med tal? Betyder gode kollegaer og et godt samarbejde meget for dig? Er du motiveret for at suge viden til dig og samtidig dele din viden? Og vil du arbejde i én af statens største virksomheder, hvor dit arbejde gør en forskel? Så læs med her!

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er én af Danmarks største offentlige indkøbsorganisationer med en finanslovsramme på over 30 mia. kr. I FMI er vi med til at passe på Danmark ved at støtte Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og politiet gennem indkøb, vedligehold og udfasning af materiel og IT – alt fra kampfly og ammunition til servere og software.

Du vil indgå i en sektion som består af 10 engagerede medarbejdere og en chef. Sammen arbejder vi for at sikre gennemsigtighed og styring af Forsvarets omkostninger ved at synliggøre, hvad Forsvarets mange kapaciteter koster, hvor du bliver en væsentlig ressource. Vi er kendetegnet ved en åben og uformel kultur, hvor vi løfter i flok og ser vores forskellighed og konstruktive samarbejde som en styrke.

Om stillingen
Som sagsbehandler vil du få en vigtig rolle i sektionen, hvor du i samarbejde med dine kollegaer vil arbejde med opgaver som:

  • Budgettering, opfølgning og udvikling af FMI’s omkostningsstyring for Forsvarets materiel og interne ydelser
  • Udvikling af FMI og koncernens omkostningsstyring, herunder forvaltningsgrundlaget.
  • Forsvarsministeriets årlige budgetproces
  • Satsberegning og intern afregning
  • Anvendelse af SAP, SAP Analysis for Office og BI/BO til analyse og præsentation af data
  • Arbejde med omkostninger forbundet med materielkapaciteter, vedligehold og lagerdrift
  • Støtte op omkring controlling og udviklingen heraf.
Du får mulighed for at fordybe dig i forskellige problemstillinger og udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelse. Du vil skulle bidrager du til udviklingen af vores økonomistyring, hvor nysgerrighed og nytænkning spiller en vigtig rolle, samtidig med at du vil skulle bidrage til driften af budgetprocessen. Arbejdet med både udvikling og driften afstemmes i forhold til dine kompetencer og med dine kollegaer og ledelsen.

Du får en stor fleksibilitet til at tilrettelægge din arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage din funktion gennem en mentorordning ved ansættelsens start. Du bliver en del af et team med dedikerede kollegaer, hvor omgangstonen er uformel, positiv og konstruktiv. Professionalisme og det sociale vægtes højt, hvor vi har ugentlige sektionsmøder med morgenmad, teammøder, og næsten hver fredag mødes vi til en uformel seance, hvor vi sender hinanden godt afsted på weekend, hvilket er med til at skabe et rigtig godt arbejdsmiljø.

Om dig
Vi har ikke entydige krav til din formelle baggrund, da det vigtigste for os er at finde dig, der passer ind i vores team. Du kan både være nyuddannet (akademiker, officer eller kontoruddannet) eller have kortere eller længere erfaring. Det er en stor fordel, hvis du har flair for tal og kan se økonomiske sammenhænge.

I rollen som økonomisk medarbejder er du nysgerrig og har en kritisk sans, som du bruger i dit arbejde. Det er vigtigt, at du overholder deadlines, samt evner at arbejde løsningsorienteret. Stillingen indeholder også rutineprægede arbejdsprocesser, som kræver, at du er ihærdig og struktureret.

Vi lægger stor vægt på dine personlige egenskaber – herunder at du er glad for at arbejde sammen med andre, og at du bidrage til vores positive og uformelle arbejdsmiljø, hvor din specifikke uddannelsesmæssige baggrund er sekundær.

Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får indflydelse på dine arbejdsopgaver, bliver udfordret på dine kompetencer og får et ansvar, der passer til dig.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til den enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante forhandlingsberettigede organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Vil du vide mere
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefen for Cyber- og Omkostningssektionen Benjamin Seth Sørensen på tlf. 3070 6377.

Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Pia Knudsen fra Personelkommandoen på tlf. 3266 5783.

Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 18. august 2025, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter. Vi forestiller os at du kan starte snarest muligt, alt afhængigt af din nuværende situation.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset uden baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f91cd84c-a84d-4cf5-924c-6ff335cf1d09

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet