Specialist inden for vedligeholdelsesprocesser med flair for undervisning.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at præge udviklingen af forretningsprocesser i Forsvarsministeriets koncern?

Kan du skabe og fastholde overblik over processammenhænge fra idé til udførelse? Så er det dig, vi leder efter.

Om os

Du bliver en vigtig del af vores dynamiske og dedikerede team i Vedligeholdelsesprocessektionen, der er en del af Supply Chain Divisionens Forretningsprocesafdeling. Her har vi ansvaret for, at forretningsprocesser for materielvedligeholdelse fungerer optimalt i hele Forsvaret.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi trives i hinandens selskab. Vi er et team af engagerede og erfarne fagfolk, der værdsætter samarbejde, åbenhed og respekt. Vi tror på, at det er gennem et positivt og støttende arbejdsmiljø, at vi kan opnå de bedste resultater og skabe en meningsfuld og tilfredsstillende arbejdsdag.

Om stillingen

I Forretningsprocesafdelingen er vores primære opgave at sikre, at processer og forvaltningen er tidsvarende, præcis og fuldt ud understøtter forretningsbehovene. Vi er en central del af organisationen og har en stor organisatorisk snitflade, hvor vi deltager aktivt i tværgående projekter og arbejdsgrupper.

Dit primære ansvar er inden for materielvedligeholdelsesområdet, hvor du skal fastholde og udvikle funktionaliteter for materiel- og arbejdspladsstrukturer samt konfigurationsstyring i DeMars.

Med din faglige indsigt og dit personlige engagement, medvirker du til at:

• Udarbejde og vedligeholde forvaltningsgrundlag, herunder bestemmelser, brugervejledninger og forretningsbeskrivelser.
• Udvikle nye funktionaliteter i SAP og sikre ibrugtagning og integration af disse.
• Opstille og gennemføre procescontrolling i koncernen.
• Planlægge og gennemføre kurser.
• Sikre erfaringsudveksling og -formidling i hele koncernen.

Vi arbejder til tider i et højt tempo, men vi forstår også vigtigheden af fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

Om dig

Du trives i en verden, der konstant er i forandring, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder. Du er en udadvendt person, der nyder at arbejde sammen med mange mennesker og samtidig er i stand til at drive opgaver i mål selvstændigt.

Du tager ejerskab for dine opgaver og formår at inddrage relevante interessenter i din opgaveløsning. Samarbejde, vidensdeling og formidling kommer naturligt til dig, og du ser løsninger, der fungerer på tværs af organisationen.

Du har en akademi-, bachelor-, kontor-, faglig merkonom-uddannelse eller tilsvarende og gerne nogle års erhvervserfaring, der er relevant for stillingen.

Det er en fordel, hvis du har:

• Praktisk værkstedsledelseserfaring eller erfaring med værkstedsplanlægning.
• Erfaring med kortlægning af processer.
• Kendskab til risikostyring og vurdering af forretningsprocesser.
• Kendskab og erfaring med interne kontroller.
• Uddannelse som instruktør (undervisningserfaring) og har arbejdet med digitalt understøttet undervisning.
• Brugererfaring med SAP, DeMars eller et andet tilsvarende større ERP-system og Microsoft Office-programmer.

Som person er du klar til at udvikle dig - både i stillingen og sammen med koncernens behov.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Afhængig af din uddannelsesbaggrund ansættes du efter Statens overenskomst med Akademikerne, HK eller som overværkmester.
Du har mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer, og du får en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Er du omfattet af organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Som overværkmester, vil ansættelse og aflønning ske i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for CS-Civil.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Lars Lintrup Bach på telefon 2061 0342 – alternativt afdelingschef Stine Maria Bockhoff på telefon 4138 3285.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 26. november 2023.
Vi holder løbende samtaler og senest i uge 48 2023 med henblik på ansættelse den 1. januar 2024 eller snarest muligt.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, skal du tage dem med til en eventuel samtale.

Der er fast tjenestested i Ballerup.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

OM SUPPLY CHAIN DIVISION
Supply Chain Division er en moderne logistik virksomhed under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vi støtter samtlige Forsvarets enheder, soldater samt øvrige medarbejdere med forsyninger. Supply Chain Division har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Supply Chain Division vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Materielhoveddepot er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter med mere end 70.000 varer. Samlet bestyrer vi over 350.000 materialer. Læs mere på www.fmi.dk

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940217

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet