BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler dig, der har lysten og evnerne til at blive del af vores lille specialistgruppe, som drifter, vedligeholder og udvikler Statens Its overvågningsplatforme på serverniveau. Gruppens projekter og opgaver ligger i feltet mellem kundeforventninger, brugerbehov og leverandørønsker.
Så er du en dygtig analytisk holdspiller, der kan lide at yde professionel service til kunder, leverandører og kolleger, så er Statens It måske noget for dig.
Om stillingen Du bliver del af en gruppe på tre erfarne tekniske medarbejdere, som indgår i teamet Driftsstøtte, der har ansvar for opsætning af overvågning. Dette inkluderer blandt andet udvikling og drift tilpasset både vores kunder og leverandører og de interne teams i Statens It.
Stillingen kan varetages fra vores kontorer i henholdsvis Ballerup eller Århus.
Dit arbejde vil blandt andet indeholde følgende:
- Samarbejde om udvikling af arkitektur og processer omkring opsætning af overvågning
- Daglige driftsopgaver inden for teamets ansvarsområde. Heriblandt fejlfinding, fordeling af interne opgaver, vedligehold af vores platforme mm.
- Dialog med relevante parter angående udvikling, etablering og tilpasning af kriterier samt målepunkter for overvågning.
- Softwareapplikationer til serverovervågning
- Linux og/eller Windows OS
- Scripting af løsninger til forskellige monitoreringsplatforme, fortrinsvis Powershell, samt erfaring med at sikre integration mellem sags-systemer og overvågningsplatforme
- Udvikling af Management Packs/Templates som basis for overvågning
- Brug af API anvendt i scripts som forbindelsesled mellem produkter og systemer.
- ansvarlig med en veludviklet analytisk sans
- i stand til at holde hovedet koldt og gøre en ekstra indsats i akutte situationer
- en holdspiller med gode samarbejdsevner, der bidrager til trivsel og et godt arbejdsmiljø
- stædig når det gælder om at få et teknisk problem løst, men kompromissøgende i dit samarbejde med kolleger og kunder.
Du vil få mulighed for at opnå unik erfaring og være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner i et af Danmarks sikreste og mest komplekse it-miljøer.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til graden HEMMELIG og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om dit samtykke til, at Statens It må indhente en offentlig straffeattest via dit cpr-nummer.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Nikolaj Thune Jacobsen via mail: nikolaj.thune.jacobsen@statens-it.dk.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 15. oktober 2023.
Vi holder samtaler løbende med ansættelse hurtigst muligt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj 2, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=172228&DepartmentId=6073&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906008