2 Indkøbere til Indkøbsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du god til at arbejde struktureret og har du et godt overblik, så er du måske en af vores to nye indkøbere.

Om os

Indkøbsafdelingen er en del af Supply Chain Division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Supply Chain Division varetager store dele af forsyningskæden i Forsvarsministeriets koncern, som dagligt forsyner de danske soldater. Opgaverne er mange og spænder vidt, blandt andet over lagerstyring, forsyningskapacitet og indkøb. Supply Chain Division har soldaten i centrum og forsyner soldaten. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse står over for markante materielinvesteringer i fremtiden, som følge af de indgåede politiske aftaler.

I Indkøbsafdelingen lægger vi vægt på høj faglighed og initiativ. Arbejdet i afdelingen foregår i en uformel omgangstone, og med et arbejdsklima, der bærer præg af stor aktivitet. Vi arbejder i teams, som er inddelt i forskellige områder, hvor man i samarbejde skal varetage et indkøbsområde, så det er en forudsætning, at man trives i den arbejdsform.

Vi prioriterer den daglige trivsel og dialog højt med fokus på udvikling af medarbejder og teamet.



Om stillingen

Vores indkøbsafdelingen er organiseret i 5 indkøbscentre fordelt over hele Danmark. Du vil blive placeret i indkøbscenter Ballerup, hvor vi er 40 indkøbere fordelt på to sektioner og i alt 10 teams.

Vi leder efter to medarbejdere til vores team, som henholdsvis skal købe ind for hæren eller det maritime område.

I stillingen vil dine opgaver blandt andet være:
• Placere indkøbsordrer og sikre leverance til aftalt tid
• Håndtering af teknisk dokumentation
• Tæt opfølgning og dialog med interne kunder og leverandører
• Validere indkøbsrekvisitioner og være ansvarlig for, at indkøb foregår inden for en tildelt
budgetramme
• Du bidrager til samarbejdet og deltager i aktiviteter med fokus på at sikre en optimal indkøbsproces

Herudover forestår vi annoncering jævnfør Udbudsloven for indkøb op til tærskelværdien for EU-udbud.


Om dig

Du ser gerne at du har en kontoruddannelse , handelsuddannelse eller lignende. Derudover vil det være en fordel, hvis du har suppleret med en akademiuddannelse inden for logistik og indkøb, men det er ikke et krav.

Du har erfaring som indkøber, og har gerne erfaring med indkøb/logistik i SAP samt Microsoft Office. Du har kendskab til teknisk dokumentation og certifikater. Desuden vil kendskab eller erfaring med Udbudsloven være en fordel.

Du taler og skriver dansk og engelsk.

Som person er du god til at samarbejde, er serviceminded, omstillingsparat og kan håndtere mange forskelligartede opgaver. Samtidig er du en god kollega man kan regne med, og som bidrager til teamets opgaveløsning og udvikling.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten), eller anden relevant overenskomst.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Supply Chain Division, Center for Drift, sektionschef Claus Robl 2911 0914.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2024 og ansættelsessamtaler forventes gennemført i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse 1. april 2024 eller snarest herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på: www.forsvaret.dk/FMI.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984505

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet