Administrativ medarbejder til værnepligtssektionen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i en alsidig hverdag hvor opgaverne er af forskellig karakter, og har du lyst til at arbejde i en civil og militær organisation?

Om os

Værnepligtssektionen i Ballerup er ansvarlig for alle de administrative processer i forbindelse med indkaldelse til session på Forsvarets Dag og indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Vores primære opgave er at indkalde unge mænd og kvinder til sessionsbehandling på et af de seks rekrutteringscentre i Danmark. Vi indgår aftaler om værnepligtstjeneste med de unge, og indkalder dem efterfølgende til værnpligtstjeneste.

Om stillingen

Som vores nye kollega i Værnepligtssektionen, indgår du i team Forsvarets Dag, som indkalder til og administrerer session. Vi består af en chef, en teamleder og 12 medarbejdere, primært kontorfunktionærer.

Dine primære arbejdsopgaver kan blandt andet være, at behandle:

• Ansøgninger om ny session
• Session for tjenestegørende værnepligtige
• Sager vedr. session, der skal afsluttes
• Ansøgninger fra grønlændere og færinger
• Ansøgninger fra udenlandske statsborgere
• Svare på borgerhenvendelser på skrift og pr. telefon

Hertil kan du forvente ad hoc-opgaver af varierende karakter og omfang.
Din daglige arbejdstid er typisk mandag og tirsdag kl. 8.00 – 16.00 og onsdag til fredag kl. 8.00 - 15.00.

Om dig

Du har erfaring med kontorarbejde, gerne fra forsvaret. Det er også en fordel, hvis du har en god viden og erfaring fra brugen af MS Office samt KMD Workzone. Vi arbejder i vores eget fagsystem, og du er derfor god til at tilegne dig nye tekniske løsninger.

Du sætter pris på en afvekslende hverdag. Du viser initiativ og tager selvstændigt fat på opgaverne. Du arbejder struktureret og går op i at levere et godt produkt med sans for kvalitet og service. Du er en omstillingsparat person med godt humør.

Du kommer til at varetage en stilling, hvor der er store krav til præcision. Du påtager dig derfor et stort ansvar for løsningen, og du trives i en ret selvstændig stilling.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Morten Juster på telefon 3266 5281 eller mail fps-mcj@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont på mail fps-kdu@mil.dk eller på telefon: 3266 5188.

Ansøgningsfristen er den 28. februar. 2024. Samtaler afholdes løbende og i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Stillingen er til besættelse 1. april 2024.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Se evt. mere om os på www.forpers.dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5994746

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet