Administrativt job i F-35 programkontor ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du også for administration, og har du mod på at indgå i en travl og til tider forandringsrig hverdag, hvor du vil blive en del af en fagligt stærkt organisation med høje ambitioner, højt faglighed og højt humør?
Så er det måske dig vi søger i det danske F-35 programkontor ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.


Om os

F-35 Kampfly Program er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som gennemfører kontrahering, planlægning og koordination af indfasningen af den nye kampfly kapacitet i Forsvaret.

Der er tale om den største materielinvestering i Forsvaret i nyere tid, og en anskaffelse, der er vigtig for Danmark. Vi har til opgave at realisere indholdet af den politiske aftale vedrørende anskaffelse af F-35, hvorfor vi stiller høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere.



Om stillingen

Du vil primært beskæftige dig med administrativ opgaveløsning ifm. mødeafvikling, planlægning af rejseaktiviteter og bidrage til den daglige kontordrift. Du vil i øvrigt også håndtere en bred variation af ad hoc opgaver og yde administrativ støtte til dine kollegaer ved behov.

Du vil indgå i et team af sagsbehandlere, der til dagligt håndterer henvendelser fra interne- såvel som eksterne myndigheder og borgere.

Tilrettelæggelsen af arbejdet vil ske i koordination med dig, herunder med mulighed for hjemmearbejdsdage. Din arbejdsplads vil være i Ballerup, men du skal forvente at have arbejdsdage andre steder f.eks. Fighter Wing i Skrydstrup.



Om dig

Vi ser gerne at du er uddannet kontorassistent i offentlig administration eller har minimum 2. års erfaring fra lignende stillinger.

Vi ser gerne, at du som vores kollega er serviceminded, fleksibel og opsøgende af natur. Som person trives du i en omskiftelig hverdag, og påtager dig selvstændigt ansvar for resultater og deadlines.

Du kan fastholde overblikket i en travl hverdag, og du nyder at arbejde tæt med mange forskellige mennesker.

Det er en fordel, hvis du er en erfaren bruger af MS Office pakken, SAP og har tidligere erfaring inden for Forsvaret.


Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oberstløjtnant Rasmus Höjer-Jensen på telefon 2541 5285.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 16. juli 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, med tiltrædelse efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6078088

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet