Administrativt team søger ny kollega til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i rollen som eksperten, som dine mange kollegaer i en af Danmarks største styrelser kontakter, når de skal bruge administrativ støtte? Er du interesseret i at være del af et administrativt team, hvor vi støtter, vokser og tager ansvar for hinanden?
Så er du præcis den kollega, vi leder efter i Administrationssektionen (ADM) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.


Om os

Administrationssektionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) under Forsvarsministeriet. Sektionen er placeret i Ledelsessekretariatet, som sammen med direktøren, vicedirektøren og den øvrige direktion er hjertet i organisationen. Administrationssektionen består af 18 engagerede og faglig dygtige medarbejdere. Vi yder støtte til ledelsen og medarbejdere, administrerer arbejdstid og ferie samt sikrer god onboarding af nye medarbejdere. Vi tager os af FMI’s mange kontor- og økonomielever samt støtter ledelsen med rapportering m.m.

I ADM er vi gode til at skabe personlige relationer til resten af huset og andre styrelser i Forsvarsministeriet. Vi anvender hinandens forskellige færdigheder til at løse de mange, og til tider komplekse opgaver. Vi støtter hinanden og samarbejder aktivt om den fælles opgaveløsning – med fokus på trivsel og glæde i jobbet.

Vi lægger desuden vægt på en uformel omgangstone og et fleksibelt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du har gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi har gode træningsfaciliteter, kaffe- og frugtordning, og så holder vi mange forskellige faglige og sociale arrangementer i løbet af året. Du kan læse mere på www.fmi.dk eller finde os på LinkedIn.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med mange forskellige administrative opgaver, bl.a.:

• Administration af arbejdstid og ferie.
• Rådgivning af regler .
• Udarbejdelse af ledelsesværktøjer.
• Planlægning og afholdelse af jubilæer m.m.
• Ad hoc administrative opgaver.

Om dig

Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring. Du kan have en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller lignende uddannelse.

• Du er grundig, ordentlig og professionel i din fremtoning.
• Du er omgængelig og skaber gode relationer til dine samarbejdspartnere.
• Du er ansvarsfuld, struktureret og kan arbejde selvstændigt.
• Din tilgang er kundeorienteret og du kan omstille dig.
• Du tager ansvar for opgaven og deadlines.
• Du har nemt ved at lære og trives med at arbejde i et team.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det
Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Stillingen er placeret kontorfuldmægtig i løngruppe 3, sats 1 (hovedstad). Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret
pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsansættelse på 37 timer pr. uge med en flextidsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du
skal kunne sikkerhedsgodkendes og kunne opretholde denne under hele ansættelsen.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte lederen af team arbejdstid chefsergent Allan Frydendahl på 32 66 51 08.

Har du spørgsmål til de civile ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde
Schmidt-Lange på telefon 3266 5818.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er 28. august 2024.

Stillingen er til besættelse pr. den 1. november 2024 eller snarest muligt.

Arbejdsstedet er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097405

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet