Akutberedskabet søger teknikker til driftsafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akutberedskabet i Region Hovedstaden søger en ny god kollega til vores driftsafdeling, så læs endelig videre hvis du har kendskab til ambulancedrift og logistik og er interesseret i at høre nærmere om vilkårene som driftsmedarbejder i Akutberedskabet.

At være ansat i Akutberedskabet er noget helt specielt. Positive vinde blæser i beredskabet, vi oplever god trivsel blandt vores medarbejdere og udviklingen på området er spændende og hastigt voksende.

I driftsafdelingen har vi ansvar for alle Akutberedskabets køretøjer, utensilier, mundering, vareleveringer, medicoteknisk udstyr og ad hoc-opgaver, store som små. Vi har fysisk base i Ballerup hvorfra vi bl.a. servicerer AMK vagtcentralen 112, 1813, direktionen og diverse ledelseslag. Derudover kommer vi dagligt på vores baser i Hvidovre, Taastrup og på Frederiksberg hvor vi servicerer vores ambulancetjeneste sammen med vores akutlægebiler der holder til på Hovedbrandstationen i København og Hvidovre, Herlev og Hillerød Hospital. Slutteligt er der vores akutbiler som ligeledes har base i Hvidovre, Frederiksberg, Skibby og Dragør. Et stort geografisk arbejdsområde med mange berøringsflader og kollegaer. Dertil kommer tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Som teknikker i driftsafdelingen er du tiltænkt en rolle hvor driftsnedbrud og småfejl hurtigt kan udbredes fra en kørende enhed. Opgaverne kan spænde bredt og variere meget, vigtigt for os er at vi bevarer kvalitetssikring og en stabil drift af vores udstyr og køretøjer.

Vi er en afdeling med et stort drive og selvstændighed – men også en afdeling hvor samarbejde, teamånd og trivsel er i højsædet. Du vil i Akutberedskabet få rig mulighed for at få faglige udfordringer og variationer i din hverdag, hvis du skulle ønske det. Alt i alt, mener vi selv at vi er, en spændende afdeling som tilsikrer høj kvalitet og godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder:

  • Fuldtidsstilling 37 timer
  • Afvekslende hverdag med faglige udfordringer
  • Et sundt miljø med gode muligheder for egen udvikling
  • Et aktivt socialt fællesskab med stærkt sammenhold
  • Kort vej til tilgængelig ledelse
  • Betalt frokostpause
Om dig:

Vi vil gerne høre fra dig hvis:

  • Har branchekendskab til Akutberedskabet
  • Kendskab til ambulancedrift
  • Har gyldigt kørekort til kategori B + C
  • Er teknikker med faguddannelse
  • Erfaring med kundeservice
  • Har mod og lyst på faglig udvikling
  • Ønsker at sætte dit positive præg på fremtidens Akutberedskab i Region Hovedstaden
Din nye arbejdsplads

Akutberedskabet er en del af Region Hovedstaden, som har 1,8 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 39.000 medarbejdere. Akutberedskabet er etableret i 2012 med det formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne.

Akutberedskabets primære opgaver omfatter Ambulancedrift, Akutlægebilerne, Psykiatrisk Akutberedskab, interhospitale transporter, indsatsledelse, 112 AMK-Vagtcentralen, sundhedsfagligt ansvar for ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og sundhedsberedskabet for Region Hovedstaden.

Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer i Region Hovedstaden, hvor bl.a. akutlægebilerne og ambulancerne har baser.

Pr. 1. februar 2023 opstartede Akutberedskabet ny ambulancekontrakt for Region Hovedstaden i delaftale 2 Hvidovre, med base i Hvidovre, Taastrup og på Frederiksberg.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med 3F for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner.

Vores drift består af 7,4 times arbejdsdag med lørdag, søndag og helligdagsfri.

Yderligere information

For yderligere oplysninger om stillingen eller opslaget, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lasse Willén på tlf.: +45 21324851 eller via mail: lasse.willen@regionh.dk

Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut

Du skal som ansat i Akutberedskabet bære funktionstøj, når du befinder dig i vores operative områder (Akutberedskabets baser og vagtcentralerne 1813 og 1-1-2.) i Ambulance bæres uniform. Vi har indført funktionstøjet som del af vores indsatser med at styrke sikkerheden og genkendeligheden i Akutberedskabet, som ud over funktionstøj bl.a. også omfatter sikkerhedssnore.

Ansøgning

Du søger online via ansøgningsknappen

Vi inviterer til samtale på baggrund af en samlet vurdering af kvalifikationer og ansøgning.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Vi forbeholder os ret til at kræve en faglig afklaring, på baggrund af et individuelt skøn.

Ansættelse tilbydes efter individuel aftale.

  • Upload din motiverede ansøgning og CV senest 27.10.2023.
  • Bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926792

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet