Arbejd sammen om en ambitiøs biblioteksoplevelse hos Ballerup Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give Ballerups borgere en god biblioteksoplevelse, hvor der er styr på samlingen og kompetent betjening på en ambitiøs arbejdsplads med et stærkt fællesskab?

Vi søger en ny medarbejder til materialehåndtering og betjening, som har erfaring med IMS (Intelligent Materiale Styring) og publikumsbetjening i et udlån. 

Vores betjening spænder over tre etager i Ballerup og to kulturhuse. Betjeningen er opsøgende fordi vi tror på, at de bedste samtaler med borgerne finder sted ude ved udstillingerne og reolerne.

Vi har fokus på, at systemer, arbejdsgange og ikke mindst betjeningen, udvikles til gavn for borgerne. Vi er opsøgende og imødekommende. Vores materialesamling har en central plads, og vores samling skal opleves som inspirerende, velholdt og tilgængelig. 

Vi søger derfor en biblioteksmedarbejder, der har kærlighed til tilgængeligheden af materialer, og som forstår at opbygge relationer i samtaler med borgerne.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder

  • Løbende materialehåndtering i udlån og magasin
  • Overblik over materialehåndtering i alle husene samt magasinet, både fysisk og systemmæssigt
  • Opsøgende og relationel betjening af vores mange forskellige brugere
  • Bindeled mellem materialehåndtering og systemansvarlige
  • Du har blik for alle dele af materialeflow og arbejdsgange og tager del i både udvikling og daglig håndtering af det
  • Du har ansvaret for sidemandsoplæring af kolleger i materialehåndtering
  • Del af tilkaldevagt-gruppe samt én ugentlig fast lukkevagt
  • Weekendvagt hver 4. uge.

Dine kompetencer

  • Erfaring med udlånsvagter på et folkebibliotek er nødvendig
  • Du har forståelse for og erfaring med systemlogikker og vi ser gerne, du har erfaring med IMS
  • Du kan se løsningsmuligheder i tæt samarbejde med kolleger
  • Du er fleksibel og nysgerrig på borgernes behov og adfærd, og bruger din viden i dit arbejde og til at bidrage til udvikling af bibliotekets tilbud
  • Du er relationsskabende, løsningsorienteret og initiativrig.

Det får du hos os 

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse og løsning af dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for at sætte barren højt, når du sammen med dine engagerede kollegaer udvikler biblioteket
  • 37 timer/uge, flextid og lejlighedsvist hjemmearbejde efter aftale.

Vi er på Ballerup Bibliotekerne i fuld gang med at transformere vores arbejdskultur. Vi arbejder bl.a. opmærksomt med motivation, feed-forward og psykologisk tryghed. 

Som ledelse har vi fokus på at sætte tydelige rammer og prioritere opgaver samt ressourcer i en tillidsfuld dialog med medarbejderne. Vi er ambitiøse og der er politisk opbakning til bibliotekets visioner og opgaver. 

Hvem er vi
Ballerup Bibliotekerne består af et hovedbibliotek, to kulturhuse med og et uden fysisk bibliotekssamling samt omkring 42 kreative og dygtige bibliotekselskere med forskellige fagligheder, der alle sætter barren højt. Vi skaber resultater sammen på tværs af vores huse og fagligheder, samt med borgere og andre samarbejdspartnere. 

Vi arbejder ud fra vores højere formål ”Bedre og mere liv for Ballerups borgere” med visionen ”vi vækker nysgerrighed, handlekraft og lysten til nye fællesskaber”. 

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Leder for materiale- og betjeningsflow og digital understøttelse Sarah Elizabeth Hvidberg på telefon 2426 4050.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er pr. 1. november 2024.

Vi forventer at holde samtaler d. 9. september 2024 og evt. 2. samtale d. 12. september.

Ansøgningsfrist: 1. september 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Banegårdspladsen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097546

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet