BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at gøre en stor forskel for vores børnehavebørns frokostmåltid? Så søger vi i Nordpolens børnehave en køkkenmedarbejder 20 timer om ugen med en daglig mødetid fra 8:45-12:45 fra 1. november 2023
I Børnehaven Nordpolen modtager vi 65 børn i alderen 3-6 år. Vi er 12 ansatte, der på hver vores måde understøtter vores børns trivsel og udvikling. Vi er et dynamisk hus med masser af aktivitet, gode pædagogiske tiltag og et godt kolligalt samarbejde.
Dine vigtigste opgaver
- Køkkenarbejdet dækker over mange forskellige opgaver, der sikrer at vi tilbyder vores børn en frokostordning fra ”Fru Hansens kælder”
- Den primære opgave er at du tilbereder frokostmåltidet, hvor maden er leveret delvist tilberedt fra vores leverandør
- Du skal ordne frugt og grønt, opvarme lune retter samt anrette måltiderne indbydende på fade og i skåle på stuernes frokostvogne
- Du bestiller varer hos ”Fru Hansen kælder”, samt modtager og sætter varer på plads
- Det er også din opgave er klare oprydning i køkkenet og opvask af service m.m. efter frokostmåltidet, samt holde rent i køkkenets skabe, køleskabe m.m.
Dine kompetencer
- Du er i mødekommende og positiv
- Du kan samarbejde da vores køkken ligger åbent og i centrum af børnehaven. Derfor vil du indgå i mange relationer med forældre, kollegaer og børn
- Vores børn er nysgerrige og opholder sig ofte ved køkkenet, de har mange spørgsmål, som du skal være klar til at svare på
- Du har overblik, kan arbejde selvstændigt og kan strukturere dit arbejde.
- Du kan bruge en computer til bestillinger m.m.
- Du har et hygiejnebevis eller er villig til at erhverve det.
Det får du hos os
En hverdag i en børnehave fuld af liv, mange aktiviteter og glade børn og ikke mindst en positiv stemning. Der vil i perioder være mulighed for ekstra timer i børnegruppen, før eller efter køkkenarbejdet, for dig der vil kunne være interesseret i det.
Hvem er vi
Børnehaven Nordpolen er en afdeling i Børnehuset Nord- og Sydpolen og Isbjerget som samlet modtager 52 vuggestuebørn og 85 børnehavebørn. Du bliver en del af Nordpolen som er en geografisk adskilt afdeling, med en pædagogisk leder. 6 pædagoger 4 medhjælpere og en køkkenmedarbejder, samt 65 glade og livlige børn, som hver dag ser frem til frokosten.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Jette Meyer Borggård på telefon 4477 1621. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. november 2023.
Ansøgningsfrist: 29. september 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenforog vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Egebjergvang, 233, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/kokkenmedarbejder-til-bornehaven-nordpolen/p0vsye/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910342