BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drømmer du om en hverdag i selskab med livsbekræftende vuggestuebørn og fagligt engagerede medarbejdere i et mindre børnehus?
Så er det nu, du har muligheden for at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor fokus er på det gode børneliv set fra et børneperspektiv såvel som fra et pædagogfagligt perspektiv.
Som barselsvikar i Stjernehøj tilbydes du en plads som stuepædagog med 12 skønne vuggestuebørn samt to tætte stuekolleger. Stuen er pt. i rivende udvikling med øget opmærksomhed på pædagogisk indretning af læringsmiljøer, stort fokus på daglig struktur og gennemsigtighed i børnehøjde og ambitioner om øget samarbejde på tværs i børnehuset.
Stillingen er et vikariat på 35 timer om ugen med tiltrædelse 1. november 2023.
Dine vigtigste opgaver
- Etablering af rytmisk hverdag, således at helt små børn kan navigere i hverdagens struktur med en vis forudsigelighed
- Ansvar for daglig kontakt med stuens børn og forældre, så alle føler sig set, hørt og mødt med omsorg og forståelse
- Samarbejde med hele husets medarbejdere om alle husets børn, som vi alle har fælles ansvar for
- Engagement og ambitioner med afsæt i den pædagogiske faglighed.
Dine kompetencer
- Du ser og møder det enkelte barn på en nysgerrig og omsorgsfuld måde, mens du i øjenhøjde og med respekt for barnets særegenhed sikrer inklusion til fællesskabet.
- Du går ressourceorienteret til udviklingsopgaven og er villig til at tænke ud af boksen, når udfordringer skal løses.
- Du formår at indgå i et fagligt fællesskab, hvor omdrejningspunktet er børns trivsel og udvikling.
- Du stiller dig til rådighed for børn, forældre og kolleger, således at vi sammen bevarer den åbenhed og imødekommenhed, som børnehuset er kendt for og stolt af.
- Du kan benytte pc på brugerniveau i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, daglig brug af Aula samt dokumentation af det pædagogiske arbejde. Eller du er villig til at lære det.
- Du er mødestabil og engageret i dit fag og i huset.
Det får du hos os
- En hverdag hvor du dagligt indgår i tæt team med fokus på små børns trivsel og udvikling
- En mulighed for at sætte præg på Stjernehøjs pædagogiske profil og faglige visioner
- En plads i et pædagogisk fællesskab i Børnehuset Stjernehøj og i hele Distrikt Måløvhøj, som favner fem børnehuse. I distriktsfællesskabet er det muligt at indgå i faglige arbejdsgrupper på tværs.
Du kan se frem til en hverdag, som sprudler af børnenes glæde, hvor medarbejdernes pædagogiske engagement især tager afsæt i børnenes perspektiver og inddragelsen heraf.
Hvem er vi
Børnehuset Stjernehøj er en ældre daginstitution med 44 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn, hvor det nære og nærende børneliv sætter retningen.
Du bliver en del af et mindre børnehus, hvor forskellige faggrupper danner fællesskabet. Du vil indgå med otte faste pædagoger, to faste pædagogiske assistenter og to medhjælpere, en pædagogisk leder, én køkkenmedarbejder og en håndfuld unge mennesker, som vikarierer ved fravær af det faste personale. Personalegruppen har øget fokus på fælles visioner for det pædagogiske arbejde, og nye fælles refleksioner skal give os sprog for husets mange erfaringer og stærke faglighed.
Børnehuset Stjernehøj er en røgfri institution.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogiske leder, Camilla Brandt-Knudsen på tlf. 2036 0089.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Du kan få mere at vide om stillinger i dagtilbud 0-5 år ved at klikke her.
Ansættelsesproces og løn
Stillingen er til besættelse 1. november 2023.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: den 26. september 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Klakkehøj, 23, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagog-til-barselsvikariat-i-bornehuset-stjernehoj/nptib0/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907760