Ballerup Kommune: Pædagog til vuggestue ved kanten af Hareskoven

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi arbejder sammen på at skabe en hverdag, hvor ambitionen er, at vi ikke retter børn ind, men folder dem ud. Så som pædagog hos os får du derfor muligheden for et skærpet fokus på relationsarbejdet og få mere udeliv.

Når du starter hos os, kommer du ind i et hus der i bogstavelig forstand ligger i skovkanten af Hareskoven i Egebjerg i Skovvejens distrikt. Her vil du blive del af en arbejdsplads, der med glæde bevidst bruger vores KÆMPE-store legeplads med køkkenhave, høns, kælkebakke, og græsarealer i vores daglige pædagogik.

Vi får ofte at vide af vores forældre, at huset har en rar stemning. Dette understøttes med store lyse lokaler, som er rare at arbejde i. 

Men vi kan ikke gøre det uden vores altid imødekommende og smilende kollegaer. Dette betyder meget for os, og ønsker at du kan bidrage med dette.

Brug to minutter og klik på dette link for se lidt stemning fra Valhalla. 

Dine vigtigste opgaver   

  • Skabe glæde, grin og begejstring i dit samvær med vuggestuebørnene
  • Se naturen og uderummet som et dagligt læringsmiljø

Bidrage til et rummeligt og anerkendende børneliv med fleksible læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med

  • Tilrettelægge pædagogiske aktiviteter og lege, som understøtter børneperspektivet
  • Skabe overblik og tage ansvar for den pædagogiske hverdag på tværs af stuerne
  • Fastholde fokus på kerneopgaven gennem pædagogisk evaluering og løbende planlægning
  • Bruge pædagogiske læreplaner til at sikre vores aktiviteter inddrager børnenes perspektiver. 

Dine kompetencer
Din tilgang til børnene er lattermild, omsorgsfuld og nærværende. Du har en grundfæstet tro på, at alle børn kan lykkes og gør det bedste, de kan, i enhver given situation.                         

Din faglige tilgang er præget af systematik og nysgerrighed, når du planlægger og evaluerer den pædagogiske praksis. Du er god til at arbejde sammen med dine kollegaer, så I bliver fælles om at holde fokus på barnets intentioner frem for dets umiddelbare handling. 

Du har lyst til og interesse for at arbejde med vuggestuebørn, og har en faglige ambition med fokus på at skabe dannelse, nærvær og en god dag for alle vores børn.

Det vil du får hos os

  • En arbejdsplads med en placering så unik, at fuglene synger
  • En personalegruppe der er sociale, fleksible og altid parate til at hjælpe hinanden 
  • Kolleger der er optaget af at tilrettelægge en hverdag med fokus på små grupper, der har afsæt i børnenes trivsel og udvikling
  • Optimale muligheder for at du som pædagog kan have fokus på motorik og natur. – vi arbejder med alle læreplanstemaerne henover året
  • Vores pædagogiske hverdag er præget af faste rutiner, hvilke skaber genkendelighed i hverdagen for vuggestuebørnene
  • Tid til pædagogisk forberedelse og evaluering med vores ugentlige stuemøder, tæt sparring med PPR, uddannelsesdage samt betalt deltagelse i BUPL’s temaaftener
  • Et velfungerende samarbejde med en tilfreds forældregruppe, som vi værner om
  • En pædagogisk leder der er tæt på, som har fokus på og erfaring med vuggestuepædagogikken og den praktiske hverdag (vi er to ledere i huset).

Hvem er vi
Skovvejens distrikt er kendetegnet af fire Børnehuse – alle med høj kvalitet. Valhalla i Skoven er et eftertragtet børnehus. Vi gør os hver dag umage for at bruge en pædagogik, hvor børnene udfordres, bevæges, forundres i trygge og nære relationer. 

Vi har 88 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn. 

I Skovvejens distrikt vægtes faglig udvikling, tid til planlægning og refleksion. Vi vidensdeler på tværs af Børnehusene via forskellige udvalg. Hvert Børnehus har en pædagogisk leder tæt på kerneopgaven. Derudover er der en distriktsleder som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at lede distriktet.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Mette Lyng på tlf. 2916 0533 eller distriktleder Susanne Froberg på tlf. 4477 2515. 

Du kan også læse mere om institutionen og distriktet på vores hjemmeside ved at klikke her

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan læse om stillingerne i dagtilbud 0-5 år her.

Ansættelsesproces og løn
Antal timer: 34-37 timer

Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt.

Vi holder samtaler tirsdag d. 26. september eller onsdag d. 27 september 2023. 

Ansøgningsfrist: Søndag d. 24. september 2023

Vil tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Egebjerghuse, 39, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagog-til-vuggestue-ved-kanten-af-hareskoven/14tq2u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5906458

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet