Ballerup Kommune: Pædagogmedhjælper som personlig hjælper til Tale- og høreafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for børns sprogudvikling og specialområdet og for at hjælpe det enkelte barn med at finde frem til dets styrkesider og styrke disse? - så er denne stilling noget for dig. 

Vi søger en pædagogmedhjælper til Tale/høreafdelingen på Baltorpskolen. Tale/høreafdelingen er for børn og unge med talevanskeligheder og/eller høretab, som har brug for et særlig tilrettelagt læringsmiljø.

Dine vigtigste opgaver
Dine arbejdsopgaver vil være i 2-4.H. Du skal fungere som personlig hjælper for en dreng der har behov for støtte i frikvartererne, til praktiske ting i klassen og til svømning og idræt. 

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige lærere, pædagoger og logopæder. Du skal være fleksibel og have viljen til at arbejde med og i en varieret skoledag. Du skal kunne indgå i læringsfællesskaber karakteriseret ved tydelig struktur og organisering og kunne imødekomme forskellige børns særlige behov og forudsætninger, men du skal også kunne tænke ’ud af boksen’ og arbejde med mere kreative og praksisnære tilgange. Vi lægger vægt på at give eleverne et stabilt og velstruktureret læringsmiljø. 

Dine kompetencer

  • Brænder for at skabe læring og udvikling for børn/unge
  • Har gode samarbejdsevner og kan se sig selv som en del af et team, med både lærere og pædagoger, medhjælper og logopæder
  • Formår at reflektere over egen praksis 
  • Har blik for barnets ressourcer og muligheder 
  • Kan tilpasse sin indsats til den enkelte elevs behov
  • Vægter et godt og tæt samarbejde med forældrene.

Det får du hos os

  • Et fagligt fællesskab med kolleger
  • Et godt samarbejde med dygtige kolleger, hvor vi vægter samarbejdet om vores fælles kerneopgave
  • En mentorordning for nyansatte med henblik på oplæring og indføring i arbejdspladsens opgaver.

Hvem er vi    
Talehøreafdelingen er en afdeling, der består af to tilbud; et skoletilbud for elever med talevanskeligheder og et tilbud for elever med høretab. Klasserne er opdelt i 0.-2., 2.-4., 4.-6. samt 7.-9. 

Vi har et stærkt fokus på elevernes sproglige udvikling. Vores mål er bl.a. at alle elever udvikler et godt talesprog. Vi understøtter vores undervisning visuelt og med høj differentiering. 

Eleverne modtager undervisning efter folkeskoleloven og har derfor de samme fagrækker. Vi har høje forventninger til både elever og hinanden, så vores elever bliver så dygtige og livsduelige som muligt, mens de går i vores tilbud. Den logopædiske træning foregår individuelt, i små hold eller i klassen. Vi lægger vægt på både den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling, og på vores fælles udvikling som personalegruppe.

Vil du vide mere
Ring og hør mere om jobbet hos pædagogisk leder Kirsten Ørberg på telefon 2381 3049. 

Ansættelsesproces og løn 
Ansættelsesdatoen hurtigst muligt.

Stillingen er på 27 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist: 15. september 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/paedagogmedhjaelper-som-personlig-hjaelper-til-tale-og-horeafdelingen/kc1579/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898677

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet