Bliv administrativ medarbejder i planlægningsafdelingen og vær med til at optimere projektstyringsværktøjer og rapporteringsprocesser

dato

Kan du få systemer til at spille, rapporter til at fungere og sagsopgaver til at glide? Så har vi stillingen som administrativ medarbejder til dig i Planlægningsafdelingen.

Om os

Du bliver en del af Planlægningsafdelingen, som er en del af Ressourcedivisionen og håndterer overordnet:

  • Forretningsansvarlig for it-systemet til understøttelse af projekt- og porteføljestyringen. .
  • Sekretariat for forligsinitiativer og forligsimplementering.
  • Internt sekretariat for aktiviteter i relation til Accelerationsfonden.
  • Materiel og It-Investeringsplaner.
  • Opfølgning og rapportering.
Planlægningsafdelingen er ansvarlig for at drive og vedligeholde det koncernfælles projekt- og porteføljestyringsværktøj, som er et vigtigt understøttende it-værktøj.

I forhold til projekt- og porteføljestyringsværktøjet håndterer vi:

  • Administration af systemet.
  • Opsætning af projektmodeller i systemet.
  • Opsætning og tilpasning af systemet til brugerspecifikke behov.
  • Systemadministration af brugere og rolleadministration.
  • Generel systemanvendelse.
  • Rapportering og rapportudtræk fra systemet.
Vi er samlet 15 medarbejdere og en chef, som er en blanding af militære og civile. Vi er organiseret i teams inden for hovedopgaverne, men uagtet vores organisering arbejder vi på tværs og støtter hinanden.

Vi arbejder i en åben og uformel afdeling, hvor vi samarbejder om opgaverne. Kvalitet og rettidighed prioriteres højt, samtidig med at vi giver plads til personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde. det.

Om stillingen:

Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at præge den fra starten.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Håndtering af projekt- og porteføljestyringssystemet, herunder brugeradministration og adgangsstyring
  • Udtræk og udarbejdelse af rapporter fra systemet
  • Opdatering af vejledninger og interne informationssider i SharePoint
  • Støtte til styring og opfølgning af politiske forligsinitiativer
  • Rapportering internt og eksternt til Forsvarsministeriets Departement
  • Test af funktionalitet ved versionsopdateringer af systemet
  • Generel sagsbehandling
  • Planlægning af møder og workshops
Vi forventer ikke, at du kender systemet, arbejdsopgaverne eller organisationen på forhånd. Vi klæder dig på og tilknytter en mentor, så du får støtte fra starten.

Den sikkerhedspolitiske situation betyder, at opgaverne kan ændre sig hurtigt, og vi tilpasser os fleksibelt. Hvis du er klar på at tage nye udfordringer, venter en interessant hverdag med ansvar og udvikling til gavn for Forsvaret og for Kongeriget.

Om dig:

Du er kontoruddannet eller har en lignende uddannelse fra det offentlige eller private.

Du er selvstændig og god til at tale med kollegaer og chefer på forskellige niveauer.

Du trives godt med driftsopgaver, men samtidig er du også åben over for at prøve noget nyt.

Måske har du erfaring eller kendskab til Forsvaret fra dit nuværende eller tidligere arbejde, men det er ikke et krav. Vi forventer heller ikke, at du fra starten udfylder stillingen fuldt ud.

Det vigtigste er, at du er positiv, selvstændig, åben og klar til nye opgaver. Så skal vi nok sørge for at give dig den nødvendige viden.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingens chef, kommandørkaptajn Claus A. Wiinholt, på 4013 0647.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fonskov på 3266 5657. Ansøgningsfristen er den 16. februar 2025 og stillingen er til besættelse snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge.

Du søger stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede på stillingens niveau, uanset baggrund, til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9040c2ea-27c4-4025-ad0a-c2cbbe137335

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet