Vil du være med til at forme arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet?
Har du solid erfaring med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø – og kan du omsætte lovgivning, data og praksis til løsninger, der virker i en kompleks hverdag? Så er du måske vores nye arbejdsmiljøkonsulent.
Præhospitalt Center i Region Sjælland og Akutberedskabet i Region Hovedstaden samles i Præhospitalet i Region Østdanmark i 2027. Vi skal derfor opbygge en fælles arbejdsmiljøindsats, der understøtter kerneopgaven, driften, ledelsen og medarbejderne på tværs af fagligheder, geografi og organisatoriske kulturer.
Hos os er arbejdsmiljø ikke en sideopgave, men en forudsætning for, at vi kan levere hurtig, tryg og professionel hjælp til borgerne. Arbejdsmiljøarbejdet skal derfor være tæt på hverdagen: højt tempo, vagtarbejde, akutte situationer, høje følelsesmæssige krav og samarbejde på tværs i en organisation under opbygning.
Jobbet som arbejdsmiljøkonsulent
Som arbejdsmiljøkonsulent får du en central rolle i at understøtte og videreudvikle arbejdsmiljøarbejdet i Præhospitalet. Du bliver en synlig og tillidsskabende samarbejdspartner for ledere, medarbejdere, arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg.
Du skal kunne arbejde strategisk og systematisk med arbejdsmiljø – og samtidig have blik for, at gode løsninger skal give mening i den konkrete drift. Opgaverne spænder fra APV, trivselsmålinger, arbejdsmiljødrøftelser og arbejdsskader til rådgivning, facilitering, myndighedskontakt, dokumentation og opfølgning.
En vigtig del af jobbet bliver at bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation og en stærk forebyggelseskultur. Du skal være med til at skabe sammenhæng mellem arbejdsmiljølovgivning, MED-aftale, lokale indsatser og de strategiske behov, der følger med etableringen af den kommende organisation – Præhospitalet.
Dine vigtigste opgaver det første år vil være at
- Bidrage til etableringen af en fælles arbejdsmiljøorganisation, der understøtter den samlede organisations mål og behov
- Understøtte harmoniseringen af arbejdsmiljøprocesser, arbejdsgange og praksisser på tværs af de to organisationer
- Styrke det datadrevne arbejdsmiljøarbejde med fokus på forebyggelse, opfølgning og organisatorisk læring
- Bidrage til udviklingen af en fælles forebyggelseskultur, hvor arbejdsmiljø, trivsel og sikkerhed er integrerede elementer i den daglige drift
- Bidrage med analyser, beslutningsoplæg og strategisk sparring til direktionen, så arbejdsmiljørelaterede beslutninger træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag
- Har en relevant uddannelse og solid erfaring på arbejdsmiljøområdet
- Har indgående kendskab til arbejdsmiljølovgivning og kan omsætte den til praksis
- Arbejder sikkert med data, dokumentation, processer og kvalitet
- Kan se mønstre, risici og udviklingsmuligheder i en kompleks organisation
- Er en stærk formidler – både skriftligt og mundtligt – og kan rådgive forskellige målgrupper
- Trives med både udviklingsopgaver og administrative driftsopgaver
- Har kørekort og mulighed for at køre mellem flere matrikler
- Er selvstændig, ansvarsbevidst og god til at skabe relationer
- Møder ledere og medarbejdere med nysgerrighed, tydelighed og faglig troværdighed
- Kan skabe fremdrift i dialoger med forskellige perspektiver og interesser
- Tænker strategisk og arbejder praksisnært
- Er optaget af at forstå den virkelighed, arbejdsmiljøarbejdet skal virke i
Præhospitalet favner medarbejdere og funktioner, der arbejder med den præhospitale indsats i hele Region Østdanmark – blandt andet vagtcentraler, ambulanceområde, lægevagt, hjemmebehandling, befordring, logistik, uddannelse, beredskab, administration, kvalitet og forskning.
Fælles for os er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp. Som arbejdsmiljøkonsulent får du en hverdag, hvor din faglighed bruges tæt på kerneopgaven – og hvor dit bidrag får betydning for mange mennesker.
Du bliver i første omgang ansat i Akutberedskabet i Region Hovedstaden, som pr. 1. januar 2027 bliver en del af Præhospitalet sammen med Præhospitalt Center fra Region Sjælland. I Akutberedskabet bliver du en del af afdelingen Økonomi & HR, hvor HR-teamet består af otte medarbejdere, der arbejder med både HR og arbejdsmiljø. Du refererer til den konstituerede sektionsleder for den kommende Arbejdsmiljøsektion i Præhospitalet. Din arbejdsplads bliver i Ballerup, hvor du også møder ind til daglig sammen med dine nærmeste kolleger. Vi sørger for en grundig onboarding til det præhospitale område og de vigtigste samarbejdsflader.
Hvorfor søge stillingen?
Du skal søge stillingen, hvis du vil være med til at opbygge arbejdsmiljøarbejdet i en ny organisation, hvor arbejdsmiljø, ledelse, drift og kerneopgave hænger tæt sammen. Hos os får du mulighed for at arbejde både strategisk og praksisnært – og for at bidrage til en stærk forebyggelseskultur med fælles læring, tydelige rammer og gode samarbejdsrelationer.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi lægger vægt på faglig sparring, samarbejde og højt til loftet. Vi har fokus på opgaven og respekt for, at vi også har et liv uden for jobbet. Vi spiser dagligt frokost sammen – medbragt eller fra kantinen – og vi tilbyder blandt andet gratis motionsrum, mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
Hvis du kan se dig selv i opgaven og har lyst til at være med til at skabe et stærkt arbejdsmiljø i det kommende Præhospital, glæder vi os til at høre fra dig.
Løn og ansættelsesvilkår
Vi forestiller os, at ansættelsen sker i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. (overenskomst 32.01.1) eller overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. (overenskomst 33.01.1). Løn fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet. Pension følger den relevante overenskomst. Du kan have en faglig baggrund inden for arbejdsmiljø, HR, organisation, sundhed eller lignende – det vigtigste er, at du har solid erfaring med arbejdsmiljøarbejde og kan omsætte faglig viden til praksis.
Din primære arbejdsplads bliver Telegrafvej 5 i Ballerup, og vi har mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde. Du skal samtidig have lyst til at arbejde sammen med kollegerne i Næstved, så vi kan styrke det fælles arbejdsmiljøfaglige miljø på tværs af Præhospitalet.
Har du lyst til at være med?
Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 16. august 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. august og 2. samtaler den 26. august 2026. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 – og gerne før. Der vil indgå case eller opgaver i forbindelse med ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os:
Uge 28 og 29: arbejdsmiljøkonsulent Sarah Milian-Skovmand på tlf. 24619989
Uge 32 og 33: konst. sektionsleder Karen Deibjerg Heinrich på tlf. 23885693.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d021d965-c28d-4f19-98f7-703ecea623a0