Bliv assisterende kapacitetscentermanager for Marinehjemmeværnets fartøjer hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

dato

Vil du være med til at sikre den maritime kapacitet i Danmarks forsvar? Vi søger en struktureret maskinmester, ingeniør eller teknisk officer som er teknisk stærk, har et godt overblik og som samtidig besidder viden om skibe og kompetencer inden for maritim teknologi.

Er ovenstående dig, så har vi en spændende og udfordrende stilling og nøglefunktion som Assisterende Kapacitetscentermanager for Marinehjemmeværnets fartøjer i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Kapacitetsansvarlig Maritim.

Bliv en del af noget større - Du bliver en del af FMI’s maritime division i Ballerup, som har det overordnede systemansvar for Forsvarsministeriets skibe og fartøjer. Sammen med skibsinspektører og kolleger på flådestationerne i Korsør og Frederikshavn arbejder vi for at sikre driftssikre og moderne fartøjer til Marinehjemmeværnet.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Om os

FMI Maritime Division har hovedkontor i Ballerup og er overordnet systemansvarlig for alle Forsvarsministeriets skibe, fartøjer og maritimt materiel.

Kapacitetscentermanageren for Marinehjemmeværnets fartøjer har ansvar for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af hjemmeværnets fartøjer.
Du skal bistå kapacitetscentermanageren i dennes opgaveløsning.

Kapacitetscentrene løser anskaffelses-, drifts- og vedligeholdelsesopgaver for de respektive fartøjer. Til støtte herfor er tilknyttet tekniske sagsbehandlere og skibsinspektører som arbejder ud fra Ballerup, flådestationerne i Korsør og Frederikshavn.

Vi er et relativt lille, stærkt og engageret hold, der tilbyder en udfordrende hverdag i et dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, hvor faglighed, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel hverdag med respekt for den enkeltes kompetencer, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge opgaver og arbejdsrutiner.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og de opgaver vores kunder stiller.

Om stillingen

Opgaverne som assisterende kapacitetscentermanager er mangeartede og favner tekniske, økonomiske, kommercielle og juridiske aspekter. Det kan være mindre såvel som ganske omfattende opgaver, hvilket byder på en varieret og travl hverdag.

Du skal bidrage og medvirke til den tekniske opretholdelse af de operative kapaciteter i hele deres levetid. Dette skal sikre høj operativ rådighedsgrad, og skal ske på den mest omkostningseffektive måde.
Du får ansvaret for egne selvstændige opgaver, der skal medvirke til, at skibe og materiel er til stede i nødvendig og tilstrækkelig mængde med den rigtige funktionalitet og ydeevne. Fordelingen af ansvarsområder og involvering i opgaver afhænger også af hvem du er, og hvilke kompetencer du besidder.

Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Selvstændig teknisk sagsbehandling vedrørende Marinehjemmeværnets fartøjer, herunder planlægning af og opfølgning på fartøjernes værftsophold samt koordination med Marinehjemmeværnet.
  • Udfasning og genforsyning af materiel, herunder sagsbehandling af materielsager.
  • Daglig ad hoc-sagsbehandling vedrørende fartøjerne og tilknyttet materiel.
  • Medvirken ved udarbejdelse af tekniske specifikationer og udbud.
  • Opbygning og vedligeholdelse af teknisk dokumentation for Marinehjemmeværnets fartøjer.
  • SAP R/3-sagsbehandling i forbindelse med materielopfølgning og styring samt planlagt materielvedligehold.
Der må forventes nogen rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

Karriereudvikling og muligheder:

Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse tror vi på, at faglig udvikling og karriereambitioner skal understøttes aktivt. I denne stilling får du mulighed for at:

  • Udvikle dine kompetencer gennem målrettede kurser, efteruddannelse og faglig sparring.
  • Opbygge erfaring i komplekse tekniske og strategiske opgaver, som styrker din profil til fremtidige roller.
  • Indgå i et kompetenceudviklingsforløb, der kan føre til avancement og nye udfordringer på højere niveau.
  • Bidrage til udviklingen af fremtidens maritime kapaciteter og få indflydelse på beslutninger, der har betydning for hele Forsvaret.
Du er ambitiøs med din egen udvikling og på sigt indstillet på muligheden for avancement gennem et kompetenceudviklingsforløb – og vi står klar til at støtte dig hele vejen.

Om dig

Vi forestiller os, at du er du maskinmester, ingeniør eller tilsvarende med skibsteknisk baggrund.

Det væsentligste kriterium for at kunne bestride stillingen er, at du er selvstændig, proaktiv, struktureret og fleksibel, og at du trives godt med mange og samtidige opgaver. Du skal kunne prioritere mellem opgaverne, men samtidig være god til at fokusere på de væsentligste forhold uden at gå på kompromis med virksomhedens samlede opgavekompleks.

Derudover forventer vi, at du har kompetencer inden for maritim teknologi, er god til kommunikation og evner at samarbejde tværfagligt med kollegaer med vidt forskellig baggrund. Du kan formulere dig klart – både på dansk og engelsk – mundtligt som skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er slået op civilt og militært.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Er du maskinmester sker ansættelsen henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kapacitetscentermanager for Marinehjemmeværnets fartøjer, kaptajnløjtnant Troels Bo Ipsen på mail FMI-MA-CHPHJ@mil.dk eller telefon 4291 9526.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2026, hvorefter ansættelsessamtaler forventes afholdt. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt med at modstå de cyberangreb, som Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile – 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Læs mere om Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse på: www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b452deb3-1997-4598-9d38-fb3fed8d94b7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet