Bliv dataingeniør hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og vær med til at forme fremtidens digitale forsvarssystemer

dato

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation. Programmet skal i løbet af de kommende år være ca. 200 medarbejdere.

Programmet er organiseret i tre hovedspor:

  • Eksekvering som har ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
  • Digitalt fundament som har ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
  • Forretning som har ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATOs styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Om stillingen
Du bliver en del af Forsvarsministeriets program for Digital og Operativ Transformation, hvor vi opbygger en ny dataplatform, der skal skabe sammenhæng mellem systemer, data og operative behov.

Vi søger udviklere, der kan tage ansvar for opsætning af data pipelines fra forskelligartede kildesystemer, transformation af data, samt operationalisering i DevSecOps.

Du kommer ikke til at arbejde med isolerede komponenter, men med at få helheden til at fungere. Det betyder, at du både designer datamodeller, bygger pipelines og sikrer, at data bevæger sig korrekt og stabilt gennem platformen.

Opgaverne inkluderer:

  • Udvikling af dataflows, transformationer og pipelines
  • Datamodellering og strukturering af data, herunder metadata
  • Integration mellem systemer, services og datakilder
  • Sikring af datakvalitet og sammenhæng på tværs af platformen
Du vil ofte arbejde ud fra en overordnet retning eller et ønsket end-state, hvor du selv er med til at definere løsningen og vejen dertil.

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med data i praksis og trives i en rolle, hvor du både udvikler og skaber sammenhæng mellem systemer.

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med data engineering, datamodellering, data- og løsningsarkitektur
  • Har erfaring med API’er, streaming, event-baserede integrationer eller distribuerede systemer
  • Har erfaring med SQL, Spark, Parquet eller Delta
  • Har erfaring med brug af DevOps eller DevSecOps
  • Har erfaring med integrationer og dataflows på tværs af systemer
  • Kan tage ansvar for løsninger end-to-end
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt. Du kan arbejde ud fra en hensigt og selv omsætte den til en konkret løsning. Du har et mindset fokuseret på systemtænkning og datakvalitet.

Som person er du pragmatisk, løsningsorienteret og motiveret af at få komplekse systemer til at hænge sammen.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et strategisk IT-projekt med stor organisatorisk synlighed
  • Et tværfagligt miljø med arkitekter, udviklere, domæneeksperter og standardiseringsfolk
  • Mulighed for at præge fundamentet for DOT’s IT-arkitektur
  • Du er med til at sikre, at data bliver et strategisk aktiv for Danmarks sikkerhed
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sektionen Forretningstransformation Philip Engelholm på telefon +45 7221 7242.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon +45 3266 5716 (fraværende i uge 31-33. I uge 31 kan HR-konsulent Madeleine kontaktes på 4031 1094. I uge 32-33 kan HR-konsulent Julie kontaktes på 3266 5848).

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/699e723e-cc19-4b28-a982-3f3f9bdc3ae4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler