Bliv dispatcher hos Region Hovedstadens akutberedskab og red liv

dato

Når hvert sekund tæller – kan din beslutning redde liv!

  • Har du et godt overblik, og kan træffe gode beslutninger når Region Hovedstadens borgere har brug for hjælp?
  • Trives du i et miljø, hvor præcision og samarbejde redder liv?
  • Kan du holde styr på mange informationer på samme tid?
  • Har du stærke evner inden for koordinering, særligt i pressede og komplekse situationer?
Det er en holdsport at styre ambulancedriften – Vil du være med på holdet?

Så læs med her:

Dine opgaver som dispatcher

Du bliver ansat på AMK Vagtcentralen, hvor din primære opgave vil være at planlægge og disponere vores ca. 80 kørende enheder til regionens borgere i et tæt samarbejde med det øvrige team.

Din helt centrale opgave bliver at sikre, at vi anvender vores beredskaber optimalt 24/7/365, og sikre optimale responstider der lever op til vores servicemål. Derfor arbejder vi også målrettet, med at udvikle og styrke vores disponeringspraksis fagligt og digitalt.

Du skal kunne lide et varierende tempo og trives med travle perioder, når borgerne har brug for os. Omdrejningspunktet er hele tiden at træffe de rigtige beslutninger ud fra en fastlagt ramme, så vi sikrer borgeren, får den rette hjælp, til rette tid.

Vi bygger tårne der vælter, og lægger puslespil hvor brikkerne ikke altid passer – Er det noget for dig?

  • Du trives i et miljø hvor temposkift er et vilkår, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd.
  • Du har et køligt overblik, og kan selv i komplekse situationer træffe hurtige selvstændige beslutninger, baseret på tilgængelig viden, herunder instrukser og vejledninger.
  • Du vægter samspil med kollegaer højt, og trives med at sparre med kollegaer om de gode løsninger med borgeren i fokus.
  • Du tænker logisk, og trives med, at dit arbejde er rammesat af sundhedsfaglige vurderinger, samt retningslinjer for disponering.
  • Du er mentalt robust, og kan håndtere at være på en arbejdsplads, hvor vi hjælper borgere i nød og hvor tragiske hændelser også er en del af hverdagen.
  • Du er udpræget teamplayer, der hjælper dine kollegaer, og bidrager til den gode stemning.
  • Du har flair for brug af IT, og tilegner dig nemt viden indenfor det digitale område.
Hvem er vi

Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,8 millioner borgere.

Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en forskel for borgerne i regionen.

Vi giver plads til faglig og personlig udvikling, så vi løbende vedligeholder og styrker dine kompetencer. Du vil blive introduceret til dine kolleger på tværs af organisationen, så du får indblik i sammenhængen mellem de forskellige teams og din egen rolle i kæden. Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og vi mener, vi har en arbejdsplads med højt til loftet og en god stemning.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst, herunder HK-overenskomst for vagtcentralpersonale. Løn og pension fastsættes efter gældende overenskomst og lokalaftaler i Akutberedskabet.

Vi arbejder i 12 timers dag- og nattevagter, alle årets dage. Du kan forvente en ligelig fordeling af dag- og nattevagter, det er derfor vigtigt at du trives med skiftende vagtrul.

Oplæring i funktionen består af superviserende vagter med erfarne kollegaer.

Oplysninger om ansættelsesforløbet

Vi gør opmærksom på, at der indgår test i ansættelsesforløbet.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til niveau Hemmelig.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du medbringe en gyldig straffeattest som led i vores rekrutteringsprocedure. Indholdet af straffeattesten skal være foreneligt med stillingen og vil blive vurderet på baggrund af en konkret, individuel og saglig vurdering foretaget af den ansættende leder.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Akutberedskabet har primært adresse på Telegrafvej 5 i Ballerup, hvor din arbejdsplads også vil være.

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte sektionsleder Pernille Friis Pitre på tlf. 21 70 34 72. Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Du kan også se disse to videoer fra hhv. Akutberedskabet og HK Hovedstaden:

Facebook: https://fb.watch/cUA2ZxZTz-/

YouTube: https://youtu.be/gJMacTsXKnU

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest d. 8. maj 2026.

Relevante bilag kan uploades under "øvrige dokumenter".

Der afholdes samtaler d. 18. maj 2026

Tiltrædelse

Senest 1 august 2026 - eller hurtigst muligt efter aftale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a57bb862-a48f-4476-8ddd-6bf7da16da1b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet