Bliv driftsassistent og sundhedsfaglig medarbejder hos Akutberedskabet i Region Hovedstaden

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Akutberedskabet i Region Hovedstaden søger en dygtig driftsassistent til Køretøjer & Materiel, en underafdeling i Logistik & Service, i en delestilling. Du vil i halvdelen af tiden arbejde som driftsassisent og resten af tiden som sundhedsfaglig i Ambulance. Hvis du er sundhedsfaglig uddannet og har kendskab til ambulancedrift, logistik og teknik, så læs videre her, hvis du er interesseret i at høre nærmere om vilkårene som driftsassistent i Akutberedskabet.

At være ansat i Akutberedskabet er noget helt specielt. Positive vinde blæser i beredskabet, vi oplever god trivsel blandt vores medarbejdere, og udviklingen på området er spændende og hastigt voksende.

I Køretøjer & Materiel har vi ansvar for alle Akutberedskabets køretøjer, utensilier, mundering, vareleveringer, medicoteknisk udstyr og ad hoc-opgaver, store som små. Vi har fysisk base i Ballerup, hvorfra vi bl.a. servicerer AMK-vagtcentralen 112, 1813, direktionen og diverse ledelseslag. Derudover kommer vi dagligt på vores baser i Hvidovre, Taastrup og Frederiksberg, hvor vi servicerer vores ambulancetjeneste sammen med vores akutlægebiler, der holder til på Hovedbrandstationen i København og Hvidovre, Herlev og Hillerød Hospital. Slutteligt er der vores akutbiler, som ligeledes har base i Ballerup, Frederiksberg, Dragør, Skibby, Græsted & Hundested. Et stort geografisk arbejdsområde med mange berøringsflader og kollegaer. Dertil kommer tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere og leverandører.

Som driftsassistent er det din opgave at løse opgaver af enhver art, planlagte og uplanlagte. Det er vigtigt, du er omstillingsparat, selvstændig og fiks på fingrene. Ambulancekendskab er højt vægtet, idet mange opgaver kræver indgående forståelse af vores køretøjer, og driften, som altid er vores hovedfokus. Du vil indgå i et dedikeret team af kollegaer med sundhedsfaglig baggrund såvel som uden. Du skal ligeledes være udadvendt og imødekommende over for kunder til Akutberedskabet samt eksterne og interne samarbejdspartnere.

Vi er en afdeling med et stort drive og selvstændighed, men også en afdeling, hvor samarbejde, teamånd og trivsel er i højsædet. Du vil i Akutberedskabet få rig mulighed for at få faglige udfordringer og variationer i din hverdag, hvis du skulle ønske det. Alt i alt mener vi selv, at vi er en spændende afdeling, som tilsikrer høj kvalitet og godt arbejdsmiljø.

Når du ikke drifter i Køretøjer & materiel, vil den resterende del af din ansættelse foregå som operativ i Ambulancetjenesten, hvor du vil du indgå i den daglige drift fra vores fire ambulancebaser i Hvidovre, Frederiksberg, Taastrup og Ballerup. Vagterne er fordelt på dag, aften og nattevagter, samt weekend og helligdage.

Vi tilbyder:

  • 37 timer ugentligt - 50 % i Ambulance som sundhedsfaglig og 50 % som driftsassistent i Køretøj & Materiel
  • Afvekslende hverdag med faglige udfordringer
  • Et sundt miljø med gode muligheder for egen udvikling
  • Et aktivt socialt fællesskab med stærkt sammenhold
  • Kort vej til tilgængelig ledelse
Om dig:

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:

  • Er sundhedsfaglig uddannet
  • Har branchekendskab til Akutberedskabet
  • Har kendskab til ambulancedrift
  • Har gyldigt kørekort til kategori B og C
  • Har mod og lyst på faglig udvikling
  • Ønsker at sætte dit positive præg på fremtidens Akutberedskab i Region Hovedstaden
Din nye arbejdsplads

Akutberedskabet er en del af Region Hovedstaden, som har 1,8 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og godt 39.000 medarbejdere. Akutberedskabet er etableret i 2012 med det formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for borgerne.

Akutberedskabets primære opgaver omfatter Ambulancedrift, Akutlægebilerne, Psykiatrisk Akutberedskab, interhospitale transporter, indsatsledelse, 112 AMK-Vagtcentralen, sundhedsfagligt ansvar for ambulancetjenesten, Akuttelefonen 1813 og sundhedsberedskabet for Region Hovedstaden.

Virksomheden har primært til huse i Ballerup, men er geografisk spredt på flere destinationer i Region Hovedstaden, hvor bl.a. akutlægebilerne og ambulancerne har baser.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med FOA.

Har vi vækket din interesse? Send din ansøgning allerede nu!

Send din ansøgning, så vi har den senest den 13. december 2024. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 19. december 2024. Vi forbeholder os ret til at kræve en faglig afklaring på baggrund af et individuelt skøn.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Sara Veiglin Nystrand på telefon +45 21960112 eller på mail: sara.veiglin.nystrand@regionh.dk

Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akut

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157102

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet