Bliv driftstekniker hos Region Hovedstadens Akutberedskab og vær med til at sikre vores vigtige køretøjer i akuttjenesten

dato

Har du viden om biler, teknisk snilde og vil du gerne arbejde i hverdagene og dagtimerne? Så er du måske den driftsteknikker, vi leder efter i Region Hovedstadens Akutberedskab, hvor du skal indgå i vores sektion Køretøjer & Materiel i afdelingen Logistik & Service.

Vi er den afdeling, der bl.a. har ansvaret for Akutberedskabets køretøjer, vareleveringer og medicoteknisk udstyr, og vi løser de små og store opgaver, der opstår hver eneste dag, så Akutberedskabet kan løse sine vigtige opgaver i ambulancetjenesten, på Akuttelefonen 1813 og på AMK Vagtcentral.

Din hverdag hos os

Vi har fysisk base i Ballerup men kommer dagligt på vores ambulancebaser i Hvidovre, Taastrup og Frederiksberg. Vi står også for regionens akutlægebiler, der holder til på hovedbrandstationen i København og på hospitalerne i Hvidovre, Herlev og Hillerød. Vi har også akutbiler placeret på baser i Ballerup, Frederiksberg, Dragør, Skibby, Græsted, Hundested og Hornbæk.

Som driftsteknikker vil din hovedopgave være at sørge for vores køretøjer i tæt samarbejde med vores leverandører på diverse serviceaftaler. Du vil i stort omfang sende køretøjerne til reparation hos leverandørerne, og der er derfor ikke krav om at du er uddannet mekaniker. Det er vigtigt, du er selvstændig, fiks på fingrene og omstillingsparat. Du skal ligeledes være udadvendt og imødekommende over for kunder til Akutberedskabet samt eksterne og interne samarbejdspartnere.

Du vil indgå i et dedikeret team af kollegaer, som vægter samarbejde, trivsel og teamånd meget højt. Vi drømmer om en udadvendt og imødekommende ny kollega, da vi er en serviceafdeling, som kommer rundt i organisationen og har mange samarbejdspartnere eksternt. Det er også vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt, når opgaverne kræver det, og at du er omstillingsparat, da vi hele tiden udvikler os.

Du vil hos os få rig mulighed for at få faglige udfordringer og variation i din hverdag i et spændende miljø med et vigtigt formål.

Det får du hos os

Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi vægter samarbejde, trivsel og teamånd højt.

Vi tilbyder:

  • en afvekslende hverdag med faglige og praktiske udfordringer
  • gode muligheder for faglig udvikling
  • et aktivt socialt fællesskab med stærkt sammenhold
  • en tilgængelig ledelse
  • et arbejde med et vigtigt formål
  • faste dagtimer med fri på lørdage, søndage og helligdage.
Hvem er du?

Vi forestiller os, at du trives med en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens. Du tager ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og har samtidig lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.

Da vi er en serviceafdeling med mange kontaktflader både internt og eksternt, lægger vi også vægt på, at du er imødekommende og god til at samarbejde.

Vi søger en kollega, der:

  • har gyldigt kørekort til kategori B og C
  • har en teknisk baggrund eller erfaring fra autobranchen – eksempelvis som personvognstekniker, autoelektriker eller dækmontør
  • er praktisk anlagt og har teknisk forståelse
  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, når opgaverne ændrer sig
  • har lyst til faglig udvikling
  • bidrager positivt til samarbejdet og det gode kollegaskab.
Det er en fordel, hvis du har branchekendskab til Akutberedskabet eller erfaring med ambulancedrift, men det er ikke et krav.

Din nye arbejdsplads

At være ansat i Akutberedskabet er noget helt specielt. Positive vinde blæser, vi oplever god trivsel blandt vores medarbejdere, og der sker en rivende udviklingen på området til gavn for borgerne.

Akutberedskabet er en del af Region Hovedstaden, som har 1,8 millioner indbyggere, et årligt budget på 37 milliarder kroner og ca. 39.000 medarbejdere. Akutberedskabet er etableret i 2012 med det formål at skabe et sammenhængende sundhedsfagligt akutberedskab for borgerne. Når vi i 2027 fusionerer med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark, skifter vi navn til Præhospitalet og får en masse nye gode kolleger.

Akutberedskabet har hovedkvarter på Telegrafvej i Ballerup, som også bliver din primære arbejdsplads. I forbindelse med sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden pr. 1. januar 2027 bliver Region Østdanmark til ét ansættelsesområde.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vores drift består af 7,4 timers arbejdsdag med fri lørdag, søndag og helligdage.

Vi forestiller os at ansættelsen sker i henhold til en af de nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:

Håndværkere herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - overenskomst 32.23.1

Eller

Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - overenskomst 34.03.1

Har vi vækket din interesse?

Send din motiverede ansøgning til os senest den 14. september 2026. Vi vil gerne besætte stillingen snarest muligt eller pr. 1. november 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler d. 18. september 2026, og eventuelt anden samtale den 24. september 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Ruth Skyttegaard Kvols på telefon 28765874 eller på ruth.skyttegaard.kvols@regionh.dk

Du kan finde flere oplysninger om Akutberedskabet på www.akutberedskabet-regionh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e41ded13-4cb2-441d-9d4e-f55a66c96959

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler