Bliv en central del af det digitale skifte i forsvarets it-stab

dato

Motiveres du af en hverdag, hvor it, forsvar, politik, økonomi og strategisk styring mødes? Kan du skrive knivskarpe sager til den øverste ledelse og det politiske niveau – samt planlægge og bidrage til at eksekvere på it-udviklingen på tværs af FMI og Forsvaret?

Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Om os

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles IT-Stab, der består af et transformationsprogram, en driftsorganisation og et nyoprettet CIO-kontor, ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.

IT-stabens CIO-kontor er placeret i FMI i Ballerup og understøtter IT-stabens CIO og sætter den strategiske retning for den samlede IT-Stab.

Vi søger flere medarbejdere til kontoret med dette opslag og der rekrutteres derfor flere forskellige profiler. Vi leder både efter relativt nyuddannede (0-5 år) med en relevant studiebaggrund, og erfarne profiler, som er klar til at lede og drive opgaverne.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde med sagsbehandling og ledelsesbetjening samt én eller flere af disse opgaveområder:

  • Strategisk styring og målstyring: udarbejde politikker, mål, årshjul og retningslinjer samt opfølgning med Cyberdivision (CD) og Den Digitale og Operative Transformation (DOT).
  • Skabe overblik, prioritering og fremdrift i porteføljen: planlægning, risici, milepæle og opfølgning.
  • Udvikling og prioritering: designe governance og kriterier, forberede beslutningsoplæg og koordinere prioriteringsprocesser.
  • Økonomi ved IT‑staben, herunder for at sikre transparens, finansiering og faglig prioritering.
  • Samarbejde og mødefora: Understøtte tværgående fora, sikre rette kadence, materialer og opfølgning.
  • Akkreditering ift. it‑udvikling: medvirke til rammer, processer og dokumentation.
  • Udviklingsindsatser for IT‑staben: analysere, kvalificere og eksekvere på prioriterede, tværgående emner.
  • International koordination: forberede danske positioner og opfølgning i relevante NATO/EU‑fora.
Herudover får du mulighed for at være med til at opbygge kontoret og påvirke kulturen.

Angiv gerne i ansøgningen, hvilke opgaveområder/roller du er mest motiveret for.

Du bliver en brobygger mellem drift, transformation og forretning – og oversætter strategiske ambitioner til prioriterede initiativer, milepæle og målbare effekter.

Om dig

Du trives i krydsfeltet mellem it, forsvar, politik og økonomi, og kan levere på stramme terminer med både overblik og sans for detaljen.

Du kan:

  • Skrive skarpe sager, strategiske oplæg, indstillinger og notater (fx efter Slotsholmsmetoden) og betjene ledelsen sikkert på dansk og engelsk.
  • Planlægge og drive processer på tværs, skabe struktur i mødefora og sikre rettidig opfølgning.
  • Arbejde datadrevet med styring, PMO og økonomi – inkl. anvendelse af dashboards/rapportering.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af følgende: strategisk styring, portefølje-/programstyring, IT‑økonomi og business cases, enterprise‑arkitektur/policy, akkreditering/compliance i it‑udvikling, international koordination (NATO/EU) eller arbejde i større offentlige koncerner/Forsvaret.

Du er samarbejdsstærk, struktureret og nysgerrig – og du lykkes både selv og gennem andre.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er Københavnsområdet.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte interim kontorchef Christian Lunde på telefon 4138 0039 eller specialkonsulent og PA for CIO Johannes Debois Hjelmar på telefon 5126 0898.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 28. maj 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansætter også løbende – Så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/15c50476-940d-4f04-909b-5e335ddb3f4b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet