Bliv en central del af forsvarets digitale og cybersikre transformation som netværksspecialist

dato

Er du interesseret i at blive en del af et team, der skal bidrage til en af Danmarks mest betydningsfulde digitale omstillinger?

Vi bygger fremtidens datadrevne og cybersikre forsvar – og har brug for din erfaring i vores Netværk Team.

NATO og Dansk Forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation, for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor opbygger vi en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.


OM OS

Vi leder efter kolleger, der kan være med til at sikre den videre opbygning af programmet og byde ind på de mange spændende opgaver programmet har.

Programmet har tre hovedspor:

  • Eksekvering, bl.a. med ansvar for en ny digital backbone og applikationsmigrering
  • Digitalt fundament, bl.a. med ansvar for arkitektur, governance og cybersikkerhed
  • Forretning, bl.a. med ansvar for samarbejde med det operative niveau og efterlevelse af NATO krav
Hovedsporene hjælpes af et programsekretariat, der tager sig af programplanlægning og -støtte.

I eksekveringssporet opbygger vi et eller flere specialiserede team(s) med ansvar for at udvikle fremtidens sikre, automatiserede og skalerbare infrastruktur i et moderne datacenter- og netværk.

OM STILLINGEN

Vi søger erfarne specialister med færdigheder inden for et eller flere af nedenstående områder og opgave, og som ønsker at arbejde med netværk, sikkerhed og automatisering.

Vi er i gang med at opbygge ét eller flere specialiserede teams, der skal designe, implementere og stå for administreringen af en fremtidssikret privat infrastruktur – adskilt fra Public Cloud ogmed høj sikkerhed, tilgængelighed og automatisering i fokus.

Vi søger færdigheder inden for områderne:

  • Datacenter-netværk og leaf-spine-arkitektur
  • Backbone og MPLS-infrastruktur
  • SD-WAN og firewall-sikkerhed
  • Netværksrelateret IT-sikkerhed
  • NetDevOps og automatisering af netværk
Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Datacenter- og enterprise-netværk: Design og drift af leaf-spine netværk; BGP, EVPN, VXLAN og MLAG; integration med compute og storage; netværksfejlfinding og performanceoptimering
  • Backbone og WAN: Design og drift af ISP/backbone-løsninger; MPLS, segment routing, OSPF/IS-IS og QoS; fiberinfrastruktur, WDM og peering; kapacitetsstyring og netflowanalyse
  • Sikker netværksinfrastruktur og SD-WAN: Konfiguration og drift af SD-WAN og AD-VPN; NextGen-firewalls, zone-segmentering, NAT og IDS/IPS; centraliseret logging og integration til SIEM; Site-Onboarding og Edge-netværk
  • Netværkssikkerhed og compliance: IPsec, MACsec, TLS og certifikathåndtering (PKI); design af sikkerhedsarkitektur og mikrosegmentering; loganalyse, hændelseshåndtering og compliance; atomatisering og nøglehåndtering (HSM, Ansible)
  • NetDevOps og infrastruktur-automation: Netværksautomation med Ansible, Terraform og NetBox; CI/CD, GitOps og pipeline-design; API-integrationer med netværks- og SDN-udstyr; versionsstyring og Roll-Back-mekanismer
OM DIG

Du har en relevant IT baggrund og solid erfaring inden for et eller flere af stillingens områder, eller opgaver.

Du motiveres af, at arbejde i specialistteams og motiveres af, at arbejde med netværk, sikkerhed og automatisering.

Personlige egenskaber vi værdsætter:

  • Du kan samarbejde tæt med andre specialister på tværs af fagområder
  • Du kan arbejde professionelt og struktureret i komplekse miljøer
  • Du lægger stor vægt på kvalitet, stabilitet og sikkerhed
  • Du har en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde
  • Du er initiativrig, nysgerrig og løsningsorienteret
Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Sjælland (København) eller Jylland (Karup eller Aalborg), og der vil være mulighed for hjemmearbejdsdage.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sven B. Berntsen på telefon 2098 4072 eller Peter Jensen på telefon 2261 9337.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er 1. september 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende og stillingerne er til besættelse snarest muligt.

Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket, hvor du bedes sende motiveret ansøgning og CV via linket, og hvor eksamenspapirer og andre relevante dokumenter skal vedhæftes - meget gerne i pdf. format.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har, som styrelse under Forsvarsministeriets område, det overordnede ansvar for Forsvarsministeriets materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/da0069c8-c6c0-471f-b686-d08513309ebd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet