Bliver du motiveret af en omskiftelig hverdag, og finder du energi i at være tæt på ledelsesbeslutninger? Ønsker du dig et job, hvor rådgivning, udvikling og optimering er i fokus i din hverdag? Vil du være med til at sikre, at Forsvaret yder sit bedste? Så har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse brug for dig.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ansvaret for indkøb, drift, vedligeholdelse og udfasning af Forsvarets materiel og IT. Styrelsen er én af Danmarks mest spændende arbejdspladser, hvor du på daglig basis kommer tæt på Forsvarets opgaver.
Jobbet er forankret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses Sourcing Division, der varetager støtte og rådgivning til alle anskaffelser før og efter kontraktunderskrift.
Du bliver knyttet til sektionen Tværgående Processer og Styring, som bl.a. har ansvaret for håndteringen af Sourcing Divisionens generelle sager som aktindsigter, folketingsspørgsmål, høringer, HR, kommunikation, AI-projekter m.v. Opgaverne kommer ofte med korte deadlines, men humøret og stemningen er altid i top, og så er det i øvrigt vigtigt for os, at vi kan sparre med hinanden på tværs af uddannelser og erfaringer.
Om stillingen
Du bliver en absolut nøglespiller i divisionens virke, og du får indgående kendskab til mange af styrelsens kerneopgaver.
Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor udvikling og forandring er en del af hverdagen. Derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat, detaljeorienteret og har blik for løbende optimering.
Dine arbejdsopgaver vil ofte skulle løses i tæt samarbejde med dine kollegaer, men vil eksempelvis være nogle af følgende:
- Ansvarlig for nye medarbejdere i Sourcing Divisionens ved bl.a. at planlægge deres on boardingprogram.
- Ansvarlig for planlægning af undervisning i Sourcing Divisionen i tæt samarbejde med cheferne fra Sourcing Divisionen.
- Arbejde med Sourcing Divisionens ressourcestyringssystem i tæt samarbejde med dine kollegaer og chefer Sourcing Divisionen.
Sourcing Divisionen værdsætter og støtter medarbejdernes udvikling og vækst, og der er løbende fokus på din kompetenceudvikling. Udover interne og eksterne kurser er der fx mulighed for, at deltage i tværgående projekter og arbejdsgrupper, som kan bidrage til din faglige udvikling og give dig erfaring på tværs af organisationen.
Vi har en meget fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, og vi lægger stor vægt på både vores faglige- og sociale trivsel samt det gode arbejdsmiljø.
Om dig
Vi søger en erfaren kollega, f.eks. med en baggrund som cand.scient.pol. eller lignende. Den specifikke uddannelsesretning er af mindre betydning.
Du får succes i stillingen, hvis du:
- Kan arbejde både analytisk, systematisk og pragmatisk.
- Har stærke relationelle evner, der kan skabe og bevare gode forbindelser på tværs af hele styrelsen.
- Har god procesforståelse og kan se på tværs af processer, sagsgange, fagligheder og understøttende it-systemer.
- Er struktureret og god til at holde overblik, udvise eksekveringskraft og, efter behørig oplæring, selvstændigt driver dine opgaver fremad.
- Er samarbejdsorienteret og bidrager til fælles løsninger.
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i Staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Denise Kjellerup på telefon 2329 8810.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.
Ansøgningsfristen er den 24. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse snarest muligt herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabs-materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperations-kommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen som resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile – 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ved Lautruphøj 10, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/57db567f-a800-41c8-bd07-e2430043547f