Bliv en del af Ballerup Kommunes Fritidsvejlederprojekt og gør en forskel for børn og unge!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre, at flere børn og unge i Ballerup Kommune bliver en del af et fritidsfællesskab? Så søg stillingen som Fritidsvejleder! 

Ballerup Kommune igangsætter et fireårigt Fritidsvejlederprojekt på kommunens skoler med opstart august 2024. 

Arbejdet med fritidsvejledning går primært ud på at afholde vejledende samtaler med barn og forældre, for at hjælpe barnet med at finde en fritidsaktivitet, som han/hun gerne vil gå til. 

Fritidsvejlederprojektet er i tæt tilknytning til og samarbejde med skolerne i kommunen med særligt fokus på de børn og unge, som står uden for fritidsfællesskaberne. 

Fritidsvejledningen skal bidrage til, at børn og deres familier får et større kendskab til fritidslivet i kommunen og får en større indsigt i de frivillige foreninger, hvilket er med til at fremme en god opstart for barnet i foreningsaktiviteten. 

Da det er et nyt projekt, vil du også skulle være med til at opbygge og udvikle fritidsvejledningen og rammerne for projektet. 

Dine vigtigste opgaver

  • Opbygge samarbejde med lærere, pædagoger og ledere på skolerne i kommunen om at bygge bro mellem familier og forenings- og fritidstilbud
  • Afholde fritidsvejledning med barnet/den unge og forældre/værge
  • Introducere familien for tilmeldingsprocedurer og rammerne i de forskellige foreninger og fritidstilbud 
  • Klæde foreninger og fritidstilbud på til at tage godt imod børn og familier, der ikke har kendskab til forenings- og fritidslivet
  • Evt. følge barn og forældre den første gang til en aktivitet
  • Evt. følge op på, om barnet er begyndt til en aktivitet
  • Samarbejde og koordinere med andre lignende indsatser og projekter, fx kommunens Fritidspasordning, der er forankret i Kultur og Fritid
  • Bidrage til opbygningen og udviklingen af fritidsvejledningen. 

Dine kompetencer

  • Studerende eller færdiguddannet inden for en relevant uddannelse fx en pædagogisk, idræts-, social-, eller sundhedsfaglig videregående uddannelse
  • Er god til at opbygge en tillidsfuld relation og er lyttende
  • Er opsøgende især i forhold til dialogen med børn og familier
  • Har kendskab til idrætsforeninger og det øvrige forenings- og fritidsliv
  • Har forståelse for og gerne erfaring med at samarbejde med det frivillige foreningsliv 
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med forskellige fagområder. 

Det får du hos os

  • Erfaring med at arbejde i en kommune og brobygge mellem skoler, familier og forenings- og fritidstilbud
  • Erfaring med at være ude i ”felten” og i tæt dialog med borgere
  • Erfaring med at opbygge en indsats fra bunden
  • Engagerede og fagligt dygtige kolleger, der står klar til at hjælpe
  • Fleksible arbejdstider.

Hvem er vi
Du bliver ansat i Kultur og Fritid i Center for Skoler, Institutioner og Kultur, hvor arbejdet med foreninger, fritid og kultur er forankret. Du skal dog forvente, at din hverdag i høj grad er ude på skolerne i kommunen. 

Du vil samarbejde med konsulenter i Kultur og Fritid om at opbygge og udvikle fritidsvejledningen og samarbejdet med skolerne i kommunen.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte os på nedenstående tidspunkter. Den 9-12 juli og den 5-6 august: idrætskonsulent Lise Østergaard Pedersen på telefon 2348 7014 eller frivillig- og foreningskonsulent Søren Jespersen på telefon 2069 1337. 

Den 15 -25 juli: Kultur- og Fritidschef Morten Rus Hatorp på telefon 2069 1215.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er tidligst 1. september 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 14. august 2024 formiddag og eftermiddag. 

Vi søger 1-2 fritidsvejledere, ca. 10-20 timer om ugen. Hvis vi vælger at ansætte én fritidsvejleder, kan der evt. være mulighed for flere timer. 

Da arbejdet bl.a. indebærer kontakt til frivillige, må arbejde uden for almindelig arbejdstid forventes.

Ansøgningsfrist: 6. august 2024.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune indfører røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

(10-20 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082436

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet