Bliv en del af Ballerup Kommunes naturplan og engagér dig i biodiversiteten

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kom og bliv en del af Ballerup Kommunes indsats for at øge biodiversiteten. Du får sjove og søde kolleger. Det er os, der har de bedste vittigheder, hvis vi selv skal sige det.

Vi har lige kortlagt al natur i kommunen og er i gang med at udarbejde en naturplan med tilhørende handleplan på tværs af hele kommunen. Ballerup Kommune ejer stort set al åbent land, hvilket giver gode muligheder for ny natur. Vi arbejder også med natur på vores grønne arealer som parker, vejrabatter mv. ligesom vi har fokus på at engagere private.

Tilsammen giver det mange muligheder, og naturplanen kommer til at indeholde naturtiltag, der understøtter biodiversiteten på alle arealer.

Du skal med hjælp fra de to naturkollegaer og i tæt samarbejde med grønne kollegar i andre teams formidle kommunens naturindsatser. Du kommer på den måde til at arbejde meget på tværs i organisationen og formidle til forskellige modtagere.  Lige så vigtigt bliver din opgave at engagere borgere, boligafdelinger og virksomheder i kommunens Vild med Vilje-aktiviteter.

Dine vigtigste opgaver

  • Motivere til mere natur og biodiversitet både internt og ud af huset, herunder:
  • Indsamle viden om eksisterende og kommende naturtiltag i kommunen og formidle dem på Facebook, Instagram, artikler og oplæg til forskellige målgrupper
  • Engagere borgere, boligafdelinger og virksomheder i kommunens Vild med Vilje-aktiviteter.

Dine kompetencer

  • Naturfaglig baggrund, biolog, naturforvalter, naturvejleder eller lign.
  • Erfaring med at skabe forandring 
  • God til kommunikation, både i felten og på forskellige platforme
  • Kan arbejde med layout fx InDesign
  • Højt fagligt engagement. Lige som os, er det vigtigt, at du optaget af at øge biodiversiteten og sikre naturværdierne i kommunen.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret. Du tager initiativ, skaber overblik og følger opgaver til dørs.
  • Ekstrovert med lyst til bred involvering
  • Ser værdien af samarbejde. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af fagområder, og den holdånd skal du være en del af.

Det får du hos os 
Vi har et uformelt og livligt arbejdsmiljø, som viser sig ved tværfagligt samarbejde, tillidsfuld ledelse, høje grin, hjælpsomhed og mulighed for udvikling og for at præge dit eget arbejde. 

Du vælger selv, hvor du vil sidde, for vi har flydende pladser. Så du har god mulighed for at sætte dig sammen med den kollega, som du har opgaver med lige dén dag. Når det passer med opgaverne kan du arbejde på hjemmekontoret.

Rådhuset ligger tæt på S-togsstation og bus - du kan få et erhvervskort på bruttolønsordning. Det betyder, at Ballerup Kommune lægger pengene ud for dit kort. De kommende 12 måneder trækker Ballerup Kommune betaling for kortet i din løn før skat. Det vil sige, at du kommer til at spare cirka 50 procent i forhold til selv at købe kortet. DSB giver en ekstra årlig rabat på 11,3 procent. Vi har også gode cykelstier og cykelparkeringskælder

Vores kantine er fantastisk! Når du møder, kan du købe hjemmebagt brød, og til frokost er der alle mulige spændende retter og salater, brød og juicer, som du også kan købe med hjem. Hver dag i kantinen er en fryd for mave og sjæl. 

Vi har fitness i kælderen og diverse foreninger, bl.a. kunstforeningen, hvor du kan mødes med dine kolleger i resten af organisationen.

Stillingen er begrænset til to år fra ansættelsesdagen.

Hvem er vi
Du bliver en del af Center for By og Miljø med dygtige kolleger inden for trafik-  og byplanlægning, byggesagsbehandling og drifts-, bygge og anlægsopgaver – og selvfølgelig natur, miljø, klima. Vi arbejder tæt sammen på tværs af de forskellige teams og er derfor også socialt sammentømret på tværs af centeret. 

Du vil blive placeret i Team Natur-, Klima- og Miljø, som både er et myndighedsteam, der behandler sager efter naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, og som arbejder med bl.a. varmeplanlægning, klimapolitik, klimatilpasning, naturprojekter og affaldshåndtering.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Linnea Fosdal Stern på telefon 2442 0950 eller Trine Baarstrøm på 4175 0102. 

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september. Stillingen er begrænset til to år fra ansættelsesdagen.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 25. juni 2024.

Ansøgningsfrist: den 20. juni 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058547

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet