Bliv en del af et engageret pædagogteam i Platanbuen vuggestue og børnehave

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

”Ha’ en god dag.” Sådan siger vi til vores børn hver morgen. 

En god dag for børn er fyldt med leg og venner – og med støtte fra pædagogerne når det bliver svært. 

Vi står og skal indkøre flere dejlige børn i vores lækre institution. Platanbuen søger to nye kolleger, som ser det at arbejde i et dagtilbud som et vigtigt og sjovt arbejde. Platanbuen søger en vuggestuepædagog (10 mdr. til 3 år) og en  børnehave pædagog (3-4 år) som har lyst til at ”gå foran” for at give børnene en god start på livet. 

Har du også evnerne til at arbejde sammen med en hel ny medarbejdergruppe, med mange års erfaringen inden for det pædagogiske erhverv som bare glæder sig vildt meget til at du starter, så skal du/I søge denne stilling – vi venter gerne på dig/jer.

Dine vigtigste opgaver

  • At være en del af et team hvor du er med til at etablere og understøtte mindre lege- og læringsmiljøer på stuen, i teamet og på tværs i huset
  • At du kommer til at deltage og sparre i forældresamtaler- og dialoger
  • At du kommer til at indgå i et fagprofessionelt team, hvor identiteten er opbygget omkring fagligheden
  • At du er god til at samarbejde og byde ind med dit pædagogiske perspektiv til den faglige dialog i Platanbuen.

Du skal som pædagog se og forstå børnenes perspektiv og have en faglighed til at skabe en god dag og en god start på livet.

Du skal bidrage til små og store børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle og du skal være nysgerrig på barnets perspektiv og kunne oversætte barnets intentioner.

Dine kompetencer

  • Du har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med dine kolleger og evner at være tydelig og anderkende i din relation til børnene.
  • Du finder det meningsfuldt at understøtte arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø i hverdagsrutinerne.
  • Du kan indgå i mange forskellige lege med børnegruppen, understøtte udviklingen af børns legekompetencer og arbejde med inkluderende læringsmiljøer både inden- og udendørs.
  • Du er rolig og modig, og hviler i dig selv og din pædagogiske praksis.
  • Du favner bredt og kan lide mangfoldighed.

Det får du hos os 

  • Stor indflydelse på rutiner, organisering og pædagogiks indretning
  • En organisering der understøtter tid til pædagogisk refleksion og planlægning
  • En kultur hvor vi skal være optaget af at lære i fælleskab og at understøtte hinandens kompetencer, så vi sammen bliver det bedste team for hinanden og for børnene
  • To dage som sjældent er ens 

Du vil med en ansættelse i Platanbuen være ansat i hele børnehuset, men vil være fast tilknyttet en gruppe børn. 

Hvem er vi
I vores nye børnehus vil personalet gerne arbejde ud fra et anderkendende børnesyn. Vores pædagogisk tilgang skal være empatisk og vi skal udvikle samspil mellem det pædagogiske personale og børnene. Børnene skal føle sig set, hørt og anderkendt som dem de er, i et miljø med nærværende voksne. 

Sådan er det i Platanbuen:

  • Medarbejdere som griner meget i hverdagen og har stor fokus på at få hverdagen til at lykkes 
  • Platanbuen er en institution hvor der er højt til loftet og stor medindflydelse på din arbejdsdag.
  • Institutionen har en bus hvor vores buschauffør tager vores børnene rundt omkring i naturen.
  • Du har mulighed for kurser og uddannelse inden for pædagogikken.
  • Du får tid til pædagogisk forberedelse for personalet hver uge. 
  • Personalet har et stor fokus på sprogarbejdet i den pædagogiske praksis.
  • Du får et stort ansvar for børnegruppen og det relationelle pædagogiske arbejde.

Vores børnehus skal på sigt DGI-certificeres og det betyder, at meget at vores pædagogiske arbejde vil foregå på legepladsen, hvor vi arbejder med legekasser og legemanuskripter samt i nærområdet, hvor personalet vil bruge deres el-ladcykler – generelt er vi et børnehus hvor vi har fokus på krop, bevægelse og motorik, da børn jo bruger deres krop til at lære verden at kende.

Børnehuset Platanbuen tilhører distrikt Baltorp, som er et område, beliggende midten i Ballerup Kommune med syv børnehuse. Hvert børnehus har én eller to pædagogiske ledere til at varetage den daglige ledelse. Derudover er der ansat en distriktsleder, som i samarbejde med de pædagogiske ledere varetager ledelsen i hele distriktet.  Distriktet arbejder sammen om bl.a. kommende skolebørn, sprogarbejde og temadage hen over året.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Susanne Gottschalck på telefon 2173 2311.

Den nye pædagogiske leder har mange års erfaring i at drive et dagtilbud, så når du bliver ansat i Platanbuen vil du få en erfaren leder, som vil være tæt på den daglige pædagogiske praksis og samtidig giver dig et stort rum til at du kan lede din egen pædagogiske praksis i hverdagen. 

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2025.

Vi holder løbende samtaler i takt med at vi modtager ansøgninger.  Vil du læse om børnehuset via vores hjemmeside, så er du velkommen til at følge dette link: https://dagtilbud.ballerup.dk

Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 4. december 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. april 2024. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151101

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet