Vi søger dig, til at sikre anskaffelse og drift af Fosvarets samlede flåde af løftekapaciteter (trucks, lifte, palleløftere, håndløftevogne mv.).
Om os:
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel er en sektion under Kapacitetsansvarlig Land.
Vi er ansvarlige for anskaffelse, drift (forsyning og vedligeholdelse) samt bortskaffelse af bl.a. løftemateriel, løft, træk og surringsmateriel, entreprenør/ingeniørmateriel, bro- og kolonnevejsmateriel til støtte for hele Forsvaret, både i Danmark og ved udsendte enheder.
Vi har ansvaret fra "vugge til grav" for vores kapaciteter. Det sker naturligvis i tæt koordination med brugerne (kommandoerne under FKO, Forsvarets Ejendomsstyrelse, øvrige styrelser samt Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten).
Kapacitetscenter Ingeniørmateriel beskæftiger 17 militære og civile medarbejdere. Sektionen består af en chef, en næstkommanderende, samt 15 sagsbehandlere med hver deres speciale. Sektionen er præget af en fri og uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Du har stor indflydelse på din egen opgaveløsning, arbejdstids- og ferieplanlægning.
Om stillingen:
Du bliver en del af det team på syv sagsbehandlere, der samlet set har ansvaret for løftemateriel, entreprenørmaskiner, traktorer og materiel til arealpleje. Teamet har derudover også ansvaret for bl.a. minerydningsmateriel, broer kolonneveje mv.
Dit fokus vil være på løftemateriel. Som en del af teamet er det vigtigt, at I alle understøtter hinanden i travle perioder, hvor der kan være fokus på anskaffelser mv. Da teamet arbejder meget på tværs for at skabe sammenhæng, vil sparring altid kunne opnås, med resten af teamet.
Du vil have en stor berøringsflade med kollegaer rundt i FMI’s afdelinger, i resten af Forsvaret samt i Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten. Du må forvente rejseaktivitet i forbindelse med mødeaktivitet ved Forsvarets myndigheder rundt i Danmark. Der vil være rejser til udlandet i forbindelse med besøg ved leverandører eller deltagelse på messer.
Fast arbejdsplads vil være i FMI Ballerup vil være vores prioritet ved ansættelse, men er du den helt rigtige kandidat, vil der kunne ske ansættelse med fast arbejdsplads andet sted i Danmark. Ansættes du med fast tjeneste andet sted, forventes du at være til stede i FMI Ballerup minimum 2 dage hver anden uge. Oplæring vil dog ske med forventet tilstedeværelse ugentligt i FMI Ballerup i det første halve år af din ansættelse.
Om dig:
Du er materielmester, overværkmester/værkmester eller lignende og har forståelse for løftemateriels funktionering og anvendelse. Sans for logistisk styring af mange enheder samtidigt er også ønskeligt. Du er interesseret i at arbejde med teknisk sagsbehandling og rådgivning og måske har du allerede kendskab til forsvarets organisation.
Du er i besiddelse af gode analytiske anlæg og har gode samarbejdsevner, herunder en veludviklet evne til at se sammenhænge og udvise helhedssyn.
Vi forventer, at du arbejder struktureret og bevarer overblikket selv i pressede situationer, ligesom din personlighed har en positiv afsmittende effekt på sektionens øvrige medarbejdere. Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner, og kan formulere dig i skrift og tale (dansk og engelsk). Brug af IT er en selvfølge for dig. Du er erfaren bruger af Officepakken og det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP.
Ansættelsesvilkår:
Du ansættes på overenskomstmæssige vilkår i henhold til gældende organisationsaftale mellem CO10, Centralforeningen for Stampersonel CIV og Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Stillingen er slået op civilt hvor der søges en materielmaster, værkmester eller overværksmester, samt militært hvor der søges én sergent eller oversergent.
KONTAKT & ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Louise Birkild Købsted tlf.: 28 19 10 94.
Hvis du vil vide mere om løn- og ansættelsesforhold, kan du ringe til HR-konsulent Aldijana Henic, Forsvarsministeriet Personalestyrelse på telefon 32 66 52 99.
Ansøgningsfrist er 16. marts 2025, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter. Stilingen er til besættelse 1. maj 2025, eller hurtigst muligt.
Er du interesseret i stillingen, så søg stillingen via linket, hvor ansøgning, CV og relevante bilag kan vedlægges.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/577197f0-9545-441e-91c6-ecfd966b6772