Har du lyst til at blive en del af et engageret team, der varetager den vedvarende drift af Forsvarets fly, helikoptere og øvrigt materiel. Måske har du lyst til at arbejde med noget andet end den praktiske daglige vedligeholdelse på værkstedet og prøve kræfter med den sagsbehandlende og planlæggende rolle i stedet? Så er det måske dig vi søger!
Om os
Vi varetager det systemansvarlige arbejde med materielsystemer til brug i luftmilitære operationer, herunder anskaffelse, forsyning, vedligeholdelse og bortskaffelse.
Vores teams er bredt sammensat af tekniske specialister, samt militære og administrative medarbejdere.
I Drifts- og Støttesektionen løser vi logistiske og tekniske opgaver i forbindelse med materieldrift og vedligeholdelsesplanlægning. Opgaveløsningen varetages enten ved direkte løsning af opgaven eller gennem kontakt til den øvrige del af Forsvaret.
Om stillingen
Du bliver en del af et team på fire medarbejdere, hvor dit primære arbejdsområde bliver driftsstøtte og planlægning af vedvarende vedligeholdelse på Forsvarets fly og helikoptere. Sekundært arbejde med fx droner, sensorsystemer, kommunikationssystemer mv. i Forsvarets SAP løsning (DeMars).
Ligeledes skal du medvirke til opbygning og vedligeholdelse af den tekniske struktur på de forskellige kapaciteter i DeMars. Daglig opfølgning på igangværende opgaver samt optimering af kapaciteternes tekniske strukturer.
Med udgangspunkt, primært i SAP PM (Plant Maintenance), skal du arbejde tæt sammen med sagsbehandlere og driftskontorer inden for de forskellige kapaciteter (både på operativt niveau og på værkstedsniveau) samt med Supply Chain Division.
Du får en stor kontaktflade internt i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse med de tekniske sagsbehandlere og ingeniører. Ligeledes vil kontaktfladen til det operative niveau samt forsvarets hovedværksteder fylde meget i det daglige arbejde. Vi kan tilbyde dig et ansvarsfuldt job med en travl og varieret hverdag. Du vil opleve et spændende, uformelt og fagligt højt arbejdsmiljø og et godt kollegialt samarbejde. Du vil selvfølgelig blive tilbudt den efteruddannelse, der skal til for at kunne varetage stillingen.
Om dig
Du har en teknisk baggrund. Du kan fx have en relevant erhvervsfaglig uddannelse som flymekaniker, elektronikmekaniker, motormekaniker eller maskinmester med praktisk erfaring.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med materieldrift, herunder planlægning og vedligeholdelse fra Forsvaret eller tilsvarende arbejdsområder i luftfartsindustrien. Det er en fordel, at du har erfaring med at anvende SAP PM.
Det er et krav, at du er fortrolig med at læse og forstå teknisk dokumentation på engelsk.
I arbejdet med luftmilitære systemer stilles store krav til sikkerhed, og vi forventer, at du er systematisk og omhyggelig i din opgaveløsning.
Du er åben for at håndtere uventede opgaver og formår selv at prioritere og finde frem til opgaver i din hverdag.
Du kan udtrykke dig klart og tager ansvar for at løse opgaver, hvad enten det er på egen hånd eller i samarbejde med teams.
Du trives med at beskæftige dig med en meget varierende opgaveportefølje, ligesom du også formår at begå dig på og med alle niveauer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både som civil og militær.
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet kan være i Ballerup eller Karup afhængigt af din bopæl.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte major Michael Noe på telefon 7281 5081.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2025.
Samtaler forventes afholdt løbende og senest ugen efter ansøgningsfristen.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen den 1. januar 2026 eller snarest herefter. Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9214ea21-19bf-4fb6-83d8-622c690bfa7d