Bliv en del af Holdet bag fremtidens kommunikationsløsninger til Hærens 1. Brigade

Profilbillede
dato

Kunne du tænke dig at være med til at præge Hærens 1. Brigades fremtidige kommunikationsløsning?”

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ser ind i en tid, hvor vi skal levere den næste kommunikationsløsning til Hærens 1. Brigade samt Hærens øvrige enheder. Denne opgave stiller os over for et utal at spændende udfordringer, som vi har behov for flere kræfter til at kunne løse.

Vi søger derfor til Kommunikationssektionen, under Landdivisionen (KALA) en ny kollega med militærteknisk baggrund, herunder også med indsigt i kommunikations- og elektronikudstyr.

Om os

Som erfaren officer vil du indgå i kommunikationssektionen i et team bestående af dygtige kollegaer, der sammen med resten af KALA og FMI kan sikre innovative løsninger til gavn for Hærens og Forsvarets øvrige landbaserede enheder, som ud over Hæren dækker bl.a. specialoperationsstyrkerne og Hjemmeværnet.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med brugere, leverandører og Forsvarskommandoen. Vores leverancer består i at analysere os frem til samt anskaffe de rigtige komponenter. Dette enten som hele systemer eller delelementer. De indkøbte delelementer kombinerer og forbinder vi i samarbejde med de øvrige sektioner i KALA til de samlede systemer, der anvendes i Forsvaret.

Som medarbejder i KALA vil du med din specialistviden være en vigtig sparingspartner i forbindelse med anskaffelsen af nye kommunikationskapaciteter samt driftsrelaterede opgaver på de eksisterende kapaciteter.


Om stillingen

Du kommer ind i et nystartet projekt og med reference til sektionschefen får du ansvaret for:
- opbygningen og udvikling af kommunikationsarkitektur.
- at bidrage til opbygning af testfaciliteter og gennemførelse af prototype test samt dokumentation af
sidstnævnte.
- teknisk drift og udvikling af dele af kommunikationsudstyret i Hærens kommende tunge brigade.
- tilsyn med egne og andres projekter, eksempelvis ifm. installation af en ny type radio, herunder
tilvejebringelse af teknisk dokumentation til projektet.
- rådgivning og sparring med kollegaer, brugere og eksterne aktører, som fx interne tekniske
sagsbehandlere samt andre nationers sagsbehandlere, ifm. mulighed for fælles opgaveløsning.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse og tilbyder stor fleksibilitet i din løsning af opgaverne og tilrettelæggelsen af din arbejdstid. Planlægningsgrundlaget for din arbejdstid er ugentlige 37 timer, og hvis der i perioder forekommer flere timer kompenseres disse efter gældende regler.

”I Kommunikationssektionen har vi et rigtigt godt sammenhold, hvor vi støtter hinanden på kryds og tværs, selvom vi sidder med individuelle ansvarsområder. Det giver en stor faglig tilfredshed at bidrage til de løsninger, der tilsikrer, at Forsvaret har de nødvendige kommunikationssystemer, så de er i stand, at løse deres operative opgaver.” – Ulrich, Kommunikation/KALA.

Din faglige og personlige udvikling vægter vi højt, og vi er bevidste om, at vi kommer længst, når vi ”spiller hinanden gode”. Der vil forekomme perioder med mangeartede opgaver, men som udgangspunkt ønsker vi at sikre en god balance mellem arbejde og familie. Vi tilbyder derfor mulighed for aftaler om dage med hjemmearbejde. Der må forventes rejseaktivitet svarende til ca. 20 dage pr. år til værksteder og leverandører i ind- og udland samt til Forsvarets myndigheder i Danmark.

Stillingen er også slået op for civile ansøgere.

Om dig

Du er erfaren kaptajn og gerne med solid erfaring og interesse inden for taktisk kommunikation og føringsstøtte.

Du har kendskab til systemingeniørens arbejde og processer.

Da du kommer til at indgå i samarbejde og dialog med såvel brugerne, interne værksteder og eksterne samarbejdspartnere, er det vigtigt at du besidder gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt på både dansk og engelsk samt er åben og imødekommende.

Herudover skal du:
- kunne kombinere taktik og teknik. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med forsvarets taktiske
radioer, og forstår hvordan taktisk kommunikation gennemføres på kamppladsen. Anden erfaring med
radiokommunikation anses ligeledes som en fordel.
- kunne begå dig i en meget alsidig, politisk præget organisation med storrum, og med flere forskellige
opgaver som skal holdes i spil på en gang.
- være indstillet på en hverdag i en omskiftelig verden, hvor ændringer kommer ”over natten”, hvor
prioriteter skifter og hvor der forventes initiativ og handlekraft.

Det er en fordel såfremt du kender til LEAN, PRINCE2 samt DeMARS (SAP), men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Som officer vil ansættelsen ske efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4 som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Som officer er ansættelsen desuden betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jeanette Nørregaard på telefon 5377 4924 eller på mail: FMI-LA-CHFKO@FIIN.DK

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, kaptajnløjtnant Claus Rasmussen på tlf. 3366 5900 eller på mail: FPS-CRS@FIIN.DK

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 10. november 2024.

Der forventes afholdt samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelse ønskes pr. 01.01.2025 eller snarest herefter. Er du allerede ansat i Forsvarsministreriets koncern aftales evt. tiltrædelse med nuværende chef.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135827

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet