Bliv en del af holdet som servicemedarbejder på genbrugsstationerne hos Vestforbrænding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være vores ansigt udadtil og vejlede vores kunder i at sortere deres affald korrekt? Kan du møde alle slags mennesker med et smil og en god dialog, og er du ikke bange for at svinge kosten og lære at styre en rendegraver? Så leder vi efter en ny servicemedarbejder til Vestforbrændings genbrugsstationer, hvor du kommer til at rotere mellem Ballerup, Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke.

På vores genbrugsstationer har vi mange gæster hver dag – især i weekenden er der trængsel ved containerne. Derfor søger vi dig, der har overblik, kan holde orden og er klar til hjælpe kunderne, så de føler sig godt behandlet.

 

Teamet

Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor du selv har frihed til at planlægge din arbejdsdag efter aftale med dine kolleger. Det kræver, at du er ansvarsbevidst og trives med, at opgaverne hurtigt kan skifte. Nogle gange går tiden med oprydning på pladsen og håndtering af bl.a. farligt affald. Andre gange med at vejlede borgere eller vise skolebørn rundt og lære dem om korrekt sortering og genanvendelse. Du deler ansvaret med dine kolleger – og er altid klar til at hjælpe dit team.

 

Service kommer først

Du kommer i kontakt med mange forskellige kunder hver eneste dag. Derfor lægger vi mere vægt på, at du har den rette personlighed end på, at du er ekspert i affaldssortering. Det skal vi nok lære dig alt om. Måske har du en fortid i servicebranchen, hjemmeplejen, detailhandlen eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du er serviceorienteret, god til at kommunikere og samtidig kan træde i karakter, når det er nødvendigt.

 

Frisk luft og formidling

Jobbet kræver et almindeligt kørekort og gerne egen bil. Har du et truckkørekort er det en fordel, men det er ikke et krav. Til gengæld skal du være frisk på at lære at køre en truck og håndtere andre maskiner. Du kommer også til at bruge en computer til bl.a. registreringer af affald og bestilling af varer. Så et vist kendskab til IT er en fordel. Men det er langt fra et kontorjob, du får. Det meste af din dag foregår med praktisk arbejde udendørs, så du skal være glad for frisk luft i al slags vejr. Samtidig skal du have lysten og evnen til at formidle din viden om affaldssortering til både børn og voksne.

 

Arbejdstid

Vi er der for borgerne – og de er der oftest i weekenden og i ferien. Derfor har vi brug for, at du er fleksibel, kan arbejde i tidsrummet fra 8 til lidt over 18 og klar på at arbejde hver anden weekend i ulige uger. Dine løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og principperne for Ny Løn, og arbejdstiden er 37 timer om ugen i gennemsnit.

 

Interesseret?

Vi glæder os til at få din ansøgning via linket senest den 3. juli 2024. Vi holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at søge. Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte Driftsleder Martin Staunsager Larsen på mlar@vestfor.dk eller telefon 51 77 27 24

 

Vestforbrænding giver god energi videre: Vi tager hver dag skraldet for en million danskere og 60.000 virksomheder, leverer grøn fjernvarme og elektricitet og uddanner nye affaldsborgere i genbrug og genanvendelse. Vores store og markante projekter inden for blandt andet genanvendelse, fjernvarme og fangst af CO2 bidrager til den grønne omstilling med et realistisk mål om CO2-neutral affaldsbehandling og varmeproduktion. Du bliver derfor del af en virksomhed med spændende muligheder for faglig udvikling i et motiveret og uformelt miljø.

Vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentificering, seksuel orientering, religion og etnicitet til at ansøge om arbejde hos Vestforbrænding. Vi tror på, at et alsidigt og inkluderende miljø er vigtigt for at skabe en inspirerende og effektiv arbejdsplads.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

I/S VESTFORBRÆNDING, GLOSTRUP, Ejby Mosevej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6071269

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet