BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde i Danmarks største indkøbsorganisation og at have branchens dygtigste kollegaer?
Så er her muligheden for at blive en del af Legal, Acquisition & Contracting – Air & IT-systems i Sourcing Divisionen i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse.
Om os
Du bliver en del af sektionen Joint IT-systems, som består af udbudskonsulenter og category managers der blandt andet understøtter Forsvarets anskaffelser af hardware, software, kommunikationsudsyr og meget mere. Du vil desuden få arbejdsopgaver i vores koordinationsafdeling, som understøtter hele Sourcing Divisionen.
Vores opgave er at anskaffe materiel og IT til soldater og civilt ansatte i Forsvaret. Vi har det kommercielle ansvar for alle typer aftaler og udbud, jævnfør udbuds- og forsvarsdirektiverne.
Sektionen Joint IT-systems består i dag af 18 gode kollegaer, som fordeler sig bredt på alder og køn. I sektionen sætter vi det gode kollegaskab og samarbejde i højsædet. Det gør vi ved kontinuerligt at have fokus på trivsel i dagligdagen, mulighed for hjemmearbejde, uddannelse, støtte og samarbejde.
Hverdagen i afdelingen er tempofyldt og omskiftelig, og vi er derfor i høj grad afhængige af vores fagligt dygtige og velfungerende fællesskab, hvor vi støtter og sparrer med hinanden. Vi er både socialt og fagligt engagerede og har en uformel omgangstone med plads til det gode humør.
Vi har løbende sociale aktiviteter, såsom sektions- og divisionsdage, hvor vi er ude og se det materiel soldaterne bruger samt julefrokoster og sommerfester.
Om stillingen
Din arbejdsplads er sektionen Joint IT-systems, hvor du sammen med dine kollegaer kommer til at arbejde med
- tildelinger på SKI’s rammeaftaler
- bidrage med udkast til miniudbud på SKI’s rammeaftaler og/eller dynamiske indkøbssystemer
- bidrage til udarbejdelse af aftaletillæg
- markedsundersøgelser
- tværgående administrative arbejdsopgaver for hele Sourcing Divisionen
Om dig
Du er færdiguddannet som handelsøkonom
Du kan svare ja til følgende
• Erfaren i Microsoft office pakken
• Fortrolig med dansk og engelsk i skrift og tale
• Gerne kendskab til ERP, ESDH
Hos os vil du få en chef, der tror på det bedste i dig. Der er en åben og uformel stemning, med fokus på høj faglighed, hvor du vil få plads til at udvikle dig med opgaverne. Opgaver og ansvar tilpasses, så vi sikrer du får de udfordringer, du efterspørger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil høre mere om opgaverne, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Thomas Bach Tengberg på telefon 24 76 42 37.
Har du spørgsmål til løn og ansættelse, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Dorthe Rasmussen på telefon 72 81 91 69.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, dit CV og dine eksamensdokumenter via linket nederst på siden.
Ansøgningsfristen er 5. juli 2024, og tiltrædelse forventes at være 1. august 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERITS MATERIEL OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6073190