Kan du lide at yde service og støtte – både til eksterne gæster og internt i organisationen? Er du samtidigt pligtopfyldende, lærenem, fleksibel og i besiddelse af godt humør? Så har vi en spændende stilling til dig i en interessant organisation.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup søger en god kollega til receptionen. FMI har ansvaret for at anskaffe og drifte materiel til hele Forsvaret.
Receptionen er en lille enhed bestående af to medarbejdere – og med dig bliver vi tre. Enheden hører under Kommandant i hovedkvarteret (KIH), hvor vi i øjeblikket er fem kollegaer. Du vil få en militær chef samt en civil daglig leder.
Om stillingen
Receptionen er ofte den første kontakt folk har med FMI. Det er derfor essentielt, at alle mødes med en positiv og serviceminded tilgang - hver gang.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte kundeservice, telefonomstilling samt støtte til både eksterne og interne - med stort og småt. Der kan også indgå opgaver relateret til sikkerhed samt bygningsdrift. Generelt spænder arbejdet over en bred vifte af forskelligartede opgaver i hverdagen.
Opgaverne kan variere eller ændre sig over tid i takt med nye behov opstår.
Receptionen fungerer som bindeled mellem mange forskellige mennesker og enheder, og det er vigtigt, at opgaver følges helt til dørs – og at man gør sig umage.
Du får mulighed for at opnå stor indsigt i en helt særlig styrelse og bidrage til, at driften af ’huset’ forløber så effektivt som muligt.
Om dig
Du behøver ikke have stor erfaring med denne type arbejde, da du vil blive oplært undervejs.
Men en vigtig forudsætning er dog, at du kan arbejde i en ofte travl og altid foranderlig hverdag – samtidig med, at du bevarer godt humør og overblik.
Du skal desuden kunne arbejde i de gængse Office-programmer og have forståelse for at arbejde i IT systemer.
Frem for alt søger vi en motiveret kollega, som sætter en ære i at udføre sit arbejde med kvalitet og et smil - og som har lyst til at lære nyt.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarke Zoffmann Therkildsen på telefon 42 71 20 14.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.
Ansøgningsfristen er den 25. august 2025.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0912324f-6900-4b6f-b59f-60462c5df532