Bliver du motiveret af projektverdenen og alt hvad den rummer af modeller, værktøjer og ikke mindst relationer mellem mennesker, og værdsætter du et godt samarbejde om projektporteføljens succes?
Statens It søger dig, der trives i tæt samarbejde med ledelse, projektledere og øvrige interessenter, og som vil være med til at sikre levering af projekter til aftalt tid, økonomi og kvalitet.
Om stillingen Du vil komme til at arbejde i Center for Projekter hos Statens It, hvor du indgår i Team PMO. Center for Projekter er et kompetencecenter, hvor vi har samlet alle Statens Its projektledere og et PMO (projektkontor), som hjælper med porteføljestyring, projektmodel og -værktøjer, ressourceallokering samt kontrakthåndtering.
Vi har en travl og sjov hverdag, hvor vi hjælper hinanden og har plads til forskellighed.
Blandt dine ansvarsområder er, at:
- Kvalitetssikre projektansøgninger med fokus på bl.a. strategi, gevinster, økonomi og risiko
- Skabe porteføljeoverblik og udarbejde porteføljerisiko-log over igangværende projekter baseret på strategi, gevinster, økonomi, risici og kapacitet til eksekvering for at beslutte, hvad der skal prioriteres i nuværende projektportefølje
- Udarbejde gevinstrealiseringsoverblik for at sikre, at projektporteføljen skaber den ønskede værdi
- Udarbejde afhængighedskort i projektporteføljen til brug for porteføljestyring
- Udarbejde timeestimater til projektporteføljer (på sigt samlet økonomi)
- Optimere vores Portefølje Management-proces, værktøjer og vejledninger.
Derudover har du følgende opgaver for at sikre optimal porteføljestyring:
- Sikre forbedring og vedligehold af projektmodel og projektværktøjer og undervise projektledere i brug af projektværktøjer, herunder Service Now Project
- Sikre forbedring og vedligehold af vores intro- og mentorprogram for nye projektledere i samarbejde med vores elev.
Om Statens It Statens It har ca. 750 medarbejdere, som dagligt arbejder med at levere sikker og stabil it-drift til mere end 60.000 brugere på 25 ministerområder.
Vi tilbyder et job i en åben, uformel og dynamisk organisation, præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med dygtige og kompetente kolleger. Hos os findes der altid en opgave, som kan udvikle og udfordre dine faglige kompetencer, og vi lægger stor vægt at vidensdeling og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kolleger meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Stillingen er 37 timer i ugen, og du kommer til at arbejde i Ballerup.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Pia Batz på 7231 1310 eller via mail: pia.batz@statens-it.dk.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 18. februar 2026.
Jobstart er snarest muligt, og vi afholder løbende samtaler.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a6e00095-68bf-4dcc-b2c4-1c3571314c06