Bliv en del af teamet hos Forsvarsministeriets Center for Rekruttering og Karriere og vær med til at ansætte de bedste talenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Får du energi af at gennemføre succesfulde rekrutteringer, og samtidig være en del af opgaveløsningen i en kommende stor rekrutteringsopgave for hele Forsvarsministeriets område? Besidder du et stærkt administrativt gen og har du lyst til at arbejde med alle aspekter af rekrutteringsprocessen?
Så søger vi en ny kollega.

Om os

Du bliver en del af vores Center for Rekruttering og Karriere, der er en afdeling under Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Det er vores primære opgave at støtte og rådgive Forsvarets chefer om regler og retningslinjer i forbindelse med bl.a. rekruttering og øvrige personaleforhold.

Vores hverdag er præget af en uformel og humoristisk omgangstone, og vi har en kultur, hvor vi vægter faglighed, arbejdsklima, samarbejde og sparring hvilket bl.a. sker via vores morgenmøder og ugentlige teammøder.

”Vi er gode til at hjælpe og videndele med hinanden, og vi sørger for, at vi også har det sjovt, når vi er her. Jeg oplever, at vi har et godt arbejdsmiljø og en rigtig fornuftig worklife-balance” fortæller Helle, en af dine kommende kollegaer.

Du bliver en del af et dygtigt team, hvor humøret er højt, og hvor vi drager omsorg for hinanden.

Vi har fleksible arbejdstider og gode muligheder for hjemmearbejde.

Om stillingen

Du bliver ansvarlig for dine egne rekrutteringer fra A til Z. Din primære opgave er at rådgive og vejlede cheferne i alle ansættelsens faser, hvilket vil sige, at du varetager dialogen med den ansættende chef for at sikre det allerbedste kandidatfelt.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

- Udarbejde stillingsopslag i samarbejde med ansættende chef.
- Identificere og vurdere kandidater.
- Vejlede og rådgive om regler og retningslinjer ved ansættelse.
- Klæde ansættende chef på til gennemførelse af samtaler.

Du vil således få ansvar for den komplette HR-sagsbehandling i forbindelse med ansættelser. Herunder udarbejdelse og fremsendelse af ansættelseskontrakter.

Herudover, arbejder du med HR forvaltning og sagsbehandling af personalerelaterede sager. Afhængig af dine kompetencer bliver du ansvarlig for eller tilknyttet større rekrutteringsprojekter.

Selv om arbejdsmængden til tider kan være intens og tiden knap, så får du stor fleksibilitet til at kunne tilrettelægge din arbejdsdag, og vi sørger for, at du selvfølgelig bliver godt rustet til at varetage funktionen gennem en mentorordning ved ansættelsens start. Efter gennemført oplæringsforløb, vil der være mulighed for hjemmearbejdsdage.

”Som ny medarbejder er jeg dybt taknemmelig for hvor godt der er blevet taget imod mig. Jeg har sjældent følt mig så godt tilpas, blandt så mange nye mennesker, så hurtigt som jeg gør det i Forsvaret.

Jeg er omgivet af kompetente kollegaer som fagligt motiverer mig og som ved siden af det, efterlader mig med en følelse af, at de rent faktisk interesserer sig for mig som menneske,” fortæller en af teamets nye medarbejdere.

Vi tilbyder dig en spændende stilling, med ansvar for egne rekrutteringer, hvor du kan være med til at gøre en forskel i kraft af de medarbejdere, du er med til at ansætte til Forsvaret.

Om dig

Du er kaptajn/kaptajnløjtnant eller sektionsleder. I rollen som HR-konsulent er du løsningsorienteret, imødekommende og har evnen til at kommunikere klart og tydeligt. Du arbejder selvstændigt og træffer de rigtige beslutninger inden for teamets ansvarsområde.

Der stilles høje krav til din professionalisme, opmærksomhed på samarbejde og at skabe gode relationer. Stillingen indeholder også rutineprægede administrative arbejdsprocesser, der kræver at du
er ihærdig, systematisk og struktureret.

"Du får et stort ansvar som HR-konsulent med ansvar for dine egne rekrutteringer, samtidig med at du løser de daglige HR-driftsopgaver på lige fod med dine kolleger,” fortæller teamleder Alexander, der står klar til at tage godt imod dig sammen med alle dine kommende kolleger.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og sektionsledere.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos kaptajnløjtnant Alexander Fabian Baad på telefon 728 19154. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143. Ansøgningsfristen er 12. august 2024, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfterelevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derforopfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger forDanmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier.
Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige tilforsvarsministeren.Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig,gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i helelandet.Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080925

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet