Bliv en del af teamet på vores Hjælpemiddeldepot med spændende og alsidige opgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at blive en del af teamet på vores Hjælpemiddeldepot?

Kunne du tænke dig, at:

  • Vaske og klargøre kommunens genbrugshjælpemidler
  • Hente og bringe hjælpemidler til borgere
  • Bidrage med gode løsninger for lagerstyring/struktur?

Arbejdet i Ballerup Kommunes Hjælpemiddeldepot omfatter lovpligtige ydelser til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for støtte i form af hjælpemidler for, at kunne opretholde et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Hjælpemidlerne bliver bevilget som udlån til borgerne, og har stor genbrugsværdi. Her spiller hjælpemiddeldepotet en stor rolle.

Vi tilbyder et job med spændende, alsidige og udfordrende opgaver, hvor du får et stort selvstændigt ansvar i tæt samarbejde med engagerede kolleger. 

Stillingen er ledig pr. den 1. oktober 2024, 37 timer pr. uge. 

Dine vigtigste opgaver
Servicemedarbejderens opgaver er bl.a. at:

  • Vaske og klargøre hjælpemidler i depotets vaskehal
  • Stå for varemodtagelse, udpakning, registrering og placering på lager
  • Levere og afhente hjælpemidler efter behov fx hos borger, på plejehjem og i andre kommuner
  • Indgå i udkørsel og hjemtagelse af plejesenge m.m. i liftbil (opgaven omfatter 2 mand) 
  • Udføre reparationer af hjælpemidler på depotets værksted
  • Vejlede og instruere i brugen af hjælpemidler til borger, pårørende og plejepersonale
  • Kunne arbejde med brug af scanner som det primære IT-værktøj
  • Løse ad-hoc opgaver.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:

  • Er mødestabil, servicemindet og har gode samarbejdsevner
  • Er et ordensmenneske, struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Formår at bidrage positivt til opgaveløsningerne og går proaktivt til arbejdsopgaver
  • Er parat til at løse mange forskellige typer af opgaver og er omstillingsparat
  • Indgå i tæt samarbejde og planlægning af dagens opgaver med din servicemedarbejderkollega
  • Har fysisk form til en aktiv hverdag
  • Har IT-færdigheder på brugerniveau 
  • Har kørekort til bil (liftbil må føres med B-kørekort)
  • Gerne truckcertifikat (men ikke et krav).

Vores arbejdsopgaver forudsætter, at du har hænderne skruet rigtigt på. Vi forventer, at du er en selvkørende, imødekommende og initiativrig medarbejder. 

Du skal være fleksibel på at løse alle typer af opgaver i Hjælpemiddeldepotet, da vi løfter hverdagen i fællesskab.

Det får du hos os

  • Kompetente, ansvarsfulde og kreative kolleger
  • Flot nyere depot med dertilhørende vaskehal, værksted og lager
  • Introduktionsprogram med grundig oplæring 
  • Mulighed for sparring og vidensdeling i teamet, kurser, deltagelse på messer og lignende
  • Muligheder for udvikling af kompetencer inden for depotets opgaver
  • Fast arbejdstid (uden overarbejde) kl. 7.00-15.00 (14.30 fredag)
  • røgfri arbejdsplads

Hvem er vi
Hjælpemiddeldepotet er en del af Afgørelser og Hjælpemidler, som organisatorisk hører til i Center for Omsorg og Sundhedsfremme i Ballerup kommune. Vi er en del af kommunens myndighedsområde som sagsbehandler bl.a. hjælpemidler og boligændringer til borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse efter Servicelovens bestemmelser.

Hjælpemiddeldepotet består af én koordinator, tre teknikere og to servicemedarbejdere. 

Derudover består Hjælpemiddelteamet af 11 sagsbehandlende terapeuter og leder. Terapeuterne og den øvrige afdeling har kontor på rådhuset. Depotet har, både fagligt og socialt, en tæt kontakt med kolleger i Afgørelser og Hjælpemidler.

Hjælpemiddeldepotet bidrager desuden til fælles læring i Hjælpemiddelteamet og deltager aktivt i at sikre effektive og ensartede arbejdsgange, så borgere og samarbejdspartnere oplever en imødekommende, fleksibel og god service.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. oktober 2024.

Ansættelsessamtaler finder sted mandag den 26. august 2024.

Der indhentes privat straffeattest.

Ansøgningsfrist: den 26. august 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Hold-An Vej, 7, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095940

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet