Vil du arbejde med udvikling, transformation og implementering i en organisation, der spiller en central rolle for Forsvarets kampkraft? Motiveres du af at skabe konkrete forbedringer og omsætte strategiske ambitioner til reel effekt?
Så er du måske en ny kollega til Fremtidens FMI (FF) i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
Om os
FMI anskaffer materiel og IT til hele Forsvarsministeriets koncern.
Den sikkerhedspolitiske situation stiller i disse år markant højere krav til tempo, sammenhæng og operativ effekt. Historisk store investeringer i materiel og IT skal ikke blot anskaffes – de skal hurtigt og effektivt omsættes til operative kapabiliteter.
FF er etableret som FMI's udviklingsmotor med et tydeligt mandat fra direktionen til at drive udvikling og transformation på tværs af organisationen.
Vi er organisatorisk placeret i Ledelsessekretariatet, men har ikke ansvar for eller tilknytning til bestemte fagområder. Det giver os mulighed for at arbejde på tværs af FMI og udvikle løsninger, der styrker den samlede opgaveløsning. Samtidig giver det et bredt indblik i organisationen og mulighed for at bidrage til FMI’s udvikling.
Vi udvikler og implementerer nye måder at arbejde på, der:
- Binder anskaffelse, drift og operativ anvendelse tættere sammen
- Fjerner flaskehalse og reducerer kompleksitet
- Øger tempo og kvalitet i leverancer
- Styrker organisatorisk handlekraft og sammenhæng
Om stillingen
Som medarbejder i FF bliver du en del af et udviklingsteam med stor kontaktflade i FMI. Du arbejder tæt sammen med ledelse, fagområder og operative interessenter om at analysere udfordringer, udvikle løsninger og omsætte dem til konkrete resultater. Rollen kræver, at du kan skabe sammenhæng mellem forskellige interesser og perspektiver og omsætte dem til løsninger, der fungerer i praksis.
Stillingen giver mulighed for at arbejde med FMI’s udvikling på tværs af organisationen og få indsigt i hele værdikæden. Du får indflydelse på konkrete forbedringer med strategisk og operativ betydning, og du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med høj grad af samarbejde og sparring.
Dine opgaver kan bl.a. omfatte:
- Analyse og udvikling af processer, styring og organisering
- Facilitering af workshops og samarbejde på tværs af organisationen
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg
- Implementering af tværgående initiativer og forbedringer
- Understøttelse af strategiske udviklingsspor og organisatoriske forandringer
- Interessenthåndtering og kommunikation
- At understøtte implementeringen af omfattende materielanskaffelser, så nyt materiel hurtigere kan tages i brug operativt
- At fremtidssikre driftsunderstøttelsen af nye kapabiliteter gennem udvikling af processer, organisering og samarbejde
Om dig
Du har en akademisk uddannelse, er nysgerrig, analytisk og motiveres af at skabe forbedringer med reel effekt.
Det er vigtigt, at du:
- Har mod til at udfordre eksisterende måder at arbejde på
- Er handlekraftig og kan drive opgaver fremad
- Har vedholdenhed til at sikre, at forandringer bliver implementeret og skaber værdi
- Kan arbejde struktureret og navigere i komplekse rammer
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
- Kan formidle komplekse problemstillinger klart og præcist
- Projektledelse og implementering
- Strategisk udvikling
- Analysearbejde
- Forandringsledelse
- Interessenthåndtering og tværgående samarbejde
- Kommunikation og ledelsesbetjening
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om en stilling i FF, er du velkommen til at kontakte din kommende kollega Ditte Juul Andersen på telefon 41106396 til og med den 3. juli 2026. Ditte kan kontaktes igen fra og med den 31. juli 2026.
Fra og med 3. august 2026 kan du også kontakte din kommende chef Ole Lykkebo på telefon 30343458.
Du er også velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818, hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesforhold.
Ansøgningsfristen er 5. august 2026, og samtaler forventes afholdt i uge 32.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dbe453f2-11eb-4aec-8958-f6584be5dd54