Bliv en nøgleaktør i udviklingen af undervandssystemer hos Forsvarsministeriet

dato

Vil du arbejde med avancerede undervandssystemer og bidrage til udviklingen af især Søværnets, Specialoperationskommandoens samt Marinehjemmeværnets kapaciteter? Hos Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger vi fem nye medarbejdere til arbejdet med systemer inden for søminer, minelægning, minerydning, sonar og andre sensorsystemer til opgaver inden for minerydning, beskyttelse og overvågning af undersøisk infrastruktur, skibsprojekter samt øvrige projekter inden for undervandsdomænet.

Om os

Velkommen til Kapacitetscenter Subsurface and Seabed warfare Systemer – den centrale aktør, der sikrer, at Forsvarets maritime kapaciteter under vandet altid er klar til fremtidens udfordringer. Vi er et team på ti engagerede militære og civile kollegaer, hvor sparring og udvikling er en del af hverdagen.

Vi er præget af en høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og et godt samarbejde. Vi er ansvarlig for drift og projektering af maritime minerydningssystemer, søminer, søopmålings- og dykkermateriel samt en lang række øvrige undervandssystemer til bl.a. overvågning.

Det er afgørende for Forsvarets brugere af materielsystemerne, at materielsystemerne fungerer under fred, krise og krig, hvorfor personligt ansvar for de enkelte systemer tillægges stor vægt i dagligdagen og i sektionens arbejde.

Undervandsområdet er i rivende udvikling og fokus er især på minelægning, droner og autonome materielsystemer, og vi vil sikre at Forsvarets Mine Counter Measure - og undervandsmateriel er blandt verdens bedste til gavn for Forsvarets soldater.

Om stillingen

Du vil skulle arbejde med materielsystemer/indenfor fagområder som fx søminer, undervandsdroner, sonarsystemer, passive undervandssensorsystemer, undervandssignaturer, kommando- og kontrolsystemer, minesikringsanlæg i skibe m.v.

Indledningsvis vil du blive tilknyttet en erfaren kollega inden for fagområdet (-erne), men henset til den fokus, der generelt er på undervandsdomænet i disse år, kan du inden for kort tid forvente at få lead på flere opgaver:

Her vil du blandt andet skulle indgå i dialog med både slutbrugerne og vores udbudskonsulenter om nyanskaffelser og evt. opgraderinger m.v. af fx minelægningssystemer eller undervandssensorsystemer til Søværnet, Specialoperationskommandoen eller Marinehjemmeværnet, hvorfor både teknisk forståelse for produkterne og et godt markedskendskab er afgørende og vil blive opbygget/udvidet løbende gennem dit arbejde i sektionen.

Det vil i forbindelse med anskaffelser også blive/være dit ansvar, at produkterne lever op til både national lovgivning samt gældende NATO-standarder for f.eks. magnetisk eller akustisk signatur.

I den daglige drift af udstyret vil du indgå i dialog med forsvarets teknikere omkring driften af vores undervandssystemer. Her vil du både skulle vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en høj driftssikkerhed, men samtidig også vurdere muligheder for opgraderinger eller ændring af materialet, der bidrager til, at Forsvarets brugere hele tiden har det optimale udstyr stillet til rådighed.

Du vil endvidere skulle arbejde sammen med vores indkøbsafdeling, som forestår indkøb af både materiel og ydelser – du vil skulle afklare tekniske spørgsmål om produkterne og sikre dig, at det er de rigtige produkter, der anskaffes til det rigtige tidspunkt.

Både drift og nyanskaffelser foregår i tæt dialog med Forsvarets respektive kommandoer, stabe og slutbrugere samt med leverandører og partnere i ind- og udland. En hverdag i Kapacitetscenter Subsurface and Seabed warfare Systemer er derfor varieret mellem mødeaktivitet i ind- og udland og kontorarbejde i Ballerup eller på din hjemmearbejdsplads.

Du vil også kunne tildeles ad hoc-opgaver, hvor du skal støtte kollegaer i sektionen, der arbejder med f.eks. dykkermateriel samt søopmålingsmateriel og avancerede sonarsystemer.

Dine primære opgaver

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Deltagelse i teams, der gennemfører tekniske anskaffelser af maritime undervandssystemer
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og tekniske specifikationer
  • Bidrag til dialog og eventuelle forhandlinger med leverandører
  • Arbejde med systemintegration og installationsteknik i forbindelse med implementering af nye systemer
  • Udarbejdelse af drifts- og vedligeholdelsesdokumentation
  • Samarbejde med værksteder og tekniske miljøer, herunder på Flådestation Frederikshavn og Flådestation Korsør
Med tiden vil du opbygge dyb systemforståelse og få ansvar for specifikke systemer gennem deres livscyklus.

Bemærk at mange af systemerne er hjemhørende på Flådestation Frederikshavn, hvorfor der må forventes en del rejseaktivitet især til Frederikshavn – men også internationalt til f.eks. leverandører og samarbejdspartnere inden for NORDEFCO, EU og NATO. I udgangspunktet kan du forvente rutinemæssig rejseaktivitet af 1-5 dages varighed ca. to gange om måneden. Rejserne tilstræbes gennemført på hverdage.

Du vil desuden få samarbejde med internationale partnere og leverandører inden for de forskellige systemområder, med fokus på at sikre den bedst mulige løsning til den operative bruger i Søværnet.

Om dig

Vi forestiller os, at du

  • Har en teknisk (fx teknologisk diplom-) eller ingeniørfaglig uddannelse, inden for eksempelvis elektro-. elektronik-, software-, maskin- eller lignende fagområder
  • Muligvis har en teknisk eller operativ militær faglig baggrund og erfaring
  • Har interesse for komplekse tekniske systemer og systemintegration
  • Arbejder struktureret og analytisk
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige teams
  • Har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • Har gode skriftlige kompetencer på dansk og engelsk
Erfaring med maritime systemer, forsvarsområdet eller tekniske anskaffelser er en fordel, men ikke et krav. Er du nyuddannet ser vi også meget gerne en ansøgning fra dig.

Vi tilbyder

Du får mulighed for at arbejde med avancerede teknologiske løsninger i et miljø, hvor faglighed og samarbejde er i centrum. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er fokus på kompetenceudvikling og videndeling.

Du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt gennem kurser, projekter og samarbejde med både nationale og internationale partnere.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for maskinmestre i land.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted bliver i udgangspunktet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses hovedsæde i Ballerup, men vi er klar til at undersøge evt. faktuelle ønsker i forhold til oprettelse af fast arbejdssted på Flådestation Frederikshavn eller evt. på Flådestation Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bangsborg på telefon 7281 5561 (direkte) alternativt Martin Stechmann på telefon 7281 5562 (direkte).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 4. maj 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1ebbeae7-98a1-4754-9aa3-46b38def1797

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet