Bliv ergoterapeut og form skelsættende behandling for ældre på psykiatrisk center Ballerup

dato

Vi søger dig, der har lyst til at udvikle og forme den ergoterapeutiske behandling for patienterne på Psykiatrisk Center Ballerup!

Vi søger en ergoterapeut med et højt fagligt engagement, lyst til tværfagligt samarbejde og som ønsker at gøre en forskel for ældre med psykiske lidelser på vores døgnafsnit 24.


Om stillingen Som ergoterapeut i Ergo- og Fysioterapien vil du være organiseret med både faglig og daglig ledelse af den ledende terapeut på Psykiatrisk Center Ballerup. Du vil her være en del af et team bestående af 6 engagerede, dygtige og smilende ergo- og fysioterapeuter. Du vil arbejde særligt tæt med din fysioterapeut kollega på afsnit 24.

Du starter og slutter din dag i ergo- og fysioterapien hvor der hver dag er plads til monofaglig sparring og hvor faglighed, nysgerrighed og kreativitet er med til at skabe et trygt og inspirerende arbejdsmiljø.



Om afsnit 24 Du vil have din daglige gang på døgnafsnit 24, der arbejder med patienter over 65 år, som har forskellige psykiatriske lidelser, herunder affektive lidelser og psykoser. Afsnittet rummer 17 patienter, og der tages udgangspunkt i et helhedssyn, hvor der fokuseres på både den psykiatriske diagnose og patientens sociale og fysiske behov og ressourcer.

Afsnit 24 består af et engageret og tværfagligt team som kender de mange og vigtige elementer fysioterapien bidrager med. Du vil på afsnittet opleve, at dit arbejde bliver tydeligt værdsat og skaber stor meningsfuldhed for både patienter og personale.



Dine opgaver Som ergoterapeut på afsnittet står du for at foretage relevant ergoterapeutisk screening, undersøgelse og behandling af afsnittets patienter.

Kerneopgaven som ergoterapeut indebærer individuelle ergoterapeutiske forløb med fokus på at vurdere samt træne og vedligeholde funktionsevnen, under indlæggelsen, gennem meningsfulde aktiviteter. Herudover er sansemodulation en vigtig opgave, og her kan du som ergoterapeut være med til at udvikle og integrere sansemodulation i den tværfaglige behandling. Der arbejdes med forskellige undersøgelsesredskaber og metoder, fx. COPM, ADL-I, ADL observation og A/ASP. Herudover vil du varetage hjemmebesøg, psykiatriske genoptræningsplaner og gruppebehandlingstilbud både mono- og tværfagligt.

Gruppetilbuddene kan f.eks. være kreagruppe, livstilsgruppe, sansegruppe eller madlavningsgruppe i det tilstødende træningskøkken.

Det tværfaglige samarbejde omkring behandlingsforløbene bliver en stor del af din hverdag, og videreformidling til tværfaglige kolleger omkring de ergoterapeutiske tiltag, vil være en af dine vigtige opgaver.



Hvem er du?

  • Du har autorisation som ergoterapeut
  • Du har gerne erfaring fra psykiatrien, men det er ikke noget krav – vi søger fagligt drivkraft, passion og lysten til at gøre en forskel
  • Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ
  • Du har erfaring med eller interesse for at arbejde med funktionsvurderinger, GGOP samt ASP og sansemodulation
  • Du er fagligt velfunderet og er i stand til at formidle denne faglighed til tværfaglige kollegaer
  • Du engagerer dig i at skabe et godt samarbejde både monofagligt, tværfagligt og til patienterne
  • Du er indstillet på at være kontaktergoterapeut for ergoterapeutstuderende, da vi modtager ergoterapeutstuderende på 4. og 6. semester fra Københavns Professionshøjskole


Om os I Ergo- og fysioterapien vægter vi et arbejdsmiljø der fordrer tryg sparring og udvikling. Du vil blive budt velkommen til en uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads, hvor humor og kollegial støtte er en del af hverdagen.

I teamet har vi, udover den daglig sparring, også ugentligt morgenmøde og løbende udviklingsmøder.

Der er i alt ansat 34 ergo- og fysioterapeuter på Psykiatrisk Center Ballerup, så der er god mulighed for sparring og samarbejde på tværs af døgnafsnit og ambulatorier.

Der bliver løbende holdt monofaglige møder, supervision, temadage og intern undervisning. I denne stilling vil du desuden få medindflydelse samt bidrage med udvikling af disse fora.



Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast stilling på 37 timer/uge i dagvagter med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Ansøgningsprocedure Er du klar til at søge stillingen, så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter, via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 27. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 2. december 2025. Vi glæder os til at høre fra dig!



Interesseret? Vil du vide mere om stillingen eller er interesseret i en rundvisning og en uforpligtende snak, er du meget velkommen til at kontakte ledende terapeut Laura Fava på 20 21 81 67.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget , 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-11-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d0cee63c-30ea-4fcc-90bf-6d2c90253394

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet