Bliv instruktør og receptionist hos energisk fitnesscenter i Ballerup

dato

Vi søger en engageret og energisk instruktør, som har lyst til at blive en del af vores team og
varetage en række faste holdtimer i løbet af ugen.


Vi mangler især en instruktør, som også har lyst til at hjælpe med receptionsbemanding på følgende
tidspunkter:

Mandag kl. 16:00-19:00
Bemanding af receptionen, hvor du står for en del af de daglige opgaver og – vigtigst af alt – tager
imod vores medlemmer med et smil og godt humør.
Derudover forventer vi, at du har lyst til at træde til i receptionen ved sygdom og ferie, hvor der
både kan være tale om dag- og aftenvagter. Det er derfor en fordel, at du er fleksibel og har
mulighed for at hjælpe til, når der er behov.

Tirsdag kl. 9:00-12:00
3 faste seniorhold, hvor du står for alle tre timer.

Onsdag kl. 15:00-17:00
• Kl. 15:00-16:00: Fast seniorhold
• Kl. 16:00-17:00: Et hold efter dine kompetencer og interesser – det kunne fx være
BodyCombat, Stram Op, Jumping Fitness, Zumba eller noget helt andet.

Fredag
Mulighed for faste holdtimer kl. 15:00-16:00 og 16:00-17:00 – og eventuelt også kl. 17:00-18:00.

Weekend
Der er også mulighed for holdtimer lørdag og/eller søndag. Det kan fx være hver anden weekend,
hvis det passer bedre.


Mulighed for personlig træning
Har du en baggrund som personlig træner, og har du lyst til at arbejde med personlig træning, er
der også mulighed for at kombinere stillingen med faste PT-timer. Det kan være en oplagt
mulighed for dig, der gerne vil have nogle faste timer i kalenderen og samtidig arbejde med
personlig træning.


Har du endnu ikke en personlig træner-uddannelse, men drømmer om at blive personlig træner,
hjælper vi dig gerne på vej. Der er mulighed for at tage en personlig træner-uddannelse gennem
os. Uddannelsen er egenbetalt, men betalingen kan ske via din løn, så du ikke nødvendigvis skal
lægge hele beløbet ud på én gang.


Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af et engageret og imødekommende team, hvor der er plads til både
faglighed, humor og en uhøjtidelig stemning.
Vi sørger for en grundig oplæring, så du føler dig godt klædt på til både dine holdtimer og
opgaverne i receptionen.


Stillingen indeholder som udgangspunkt 10 faste timer om ugen, fordelt på 3 timer i receptionen
og 7 timer på hold. Derudover er der mulighed for ekstra timer ved sygdom, ferie, weekendhold og
eventuelt personlig træning.

Kort sagt får du en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på god energi, udvikling og et stærkt
fællesskab – både blandt kolleger og medlemmer.


Vi er åbne over for forskellige baggrunde og holdtyper og hører meget gerne fra dig, hvis du
brænder for at undervise og skabe god energi på holdene. Det vigtigste er, at du har relevante
kompetencer og/eller kurser, er engageret, imødekommende og har lyst til at være en del af vores
team.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til ballerup@fitogsund.dk Vi glæder os til at høre fra dig! 😊

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Fit & Sund Ballerup ApS, Borupvang, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1c735859-0b3e-49ab-9e5c-72512f92dfd5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler