Statens IT søger flere dygtige IT-projektledere og porteføljeansvarlige – er du én af dem? Som IT-projektleder hos Statens IT vil du være en del af et område, som hjælper Statens IT’s største kunde med at styre og implementere essentielle og samfundskritiske projekter og opgaver.
Om stillingen I rollen får du en central opgave i at forene projektledelse og porteføljestyring, og skabe sammenhæng mellem det enkelte projekt og den samlede portefølje. En af dine vigtigste opgaver bliver at sikre, at kundeprojekter bliver visiteret og styret via en struktureret proces på tværs af de forskellige fagområder. Du bliver drivkraften i de konkrete projekter, hvor du løbende afrapporterer til interessenter, intern ledelse og kunden med afsæt i det samlede porteføljeoverblik. Det er vigtigt, at du evner at kombinere stærk projektstyring med teknisk forståelse, og udviser rettidig omhu i forhold til planlægning, styring, opfølgning og kommunikation.
Du bliver en del af området ”Service Management og Styring”, som arbejder for at skabe de bedste styringsrammer til vores interessenter og støtte en kompleks organisation med en bred systemportefølje. Du bliver en del af et nyoprettet PMO-team, hvor du får mulighed for at være med til at forme og optimere håndteringen af kundens IT-projekter.
Dine primære opgaver:
- Porteføljestyring og visitering på tværs af områder og afrapportering til ledelsen
- Analysere, definere, planlægge og styre leverancer til aftalt tid, økonomi og kvalitet
- Udarbejde projektgrundlag, prisoverslag, projektplan, risikoanalyse ect.
- Følge op på aftalte projektleverancer, ændringsanmodninger og estimater
- Statusrapportering til intern ledelse, styregrupper og kunde
- Facilitere at den rigtige løsning findes i samråd med kunde og it-specialister
- Sikre driftsoverdragelse inkl. tests, driftsprøve og driftsdokumentation samt organisatorisk overlevering.
Du vil få en bred snitflade i organisationen, hvor du vil arbejde tæt sammen med områder som Infrastrukturdrift, Applikationsdrift, Sikkerhed og Support. Her vil du stå i spidsen for spændende projekter indenfor b.la. cloud infrastruktur, middleware, gateways, sikkerhed, teknisk gæld etc.
Eksempler på projekter:
- Modernisering i form af ændringer eller udvidelser af datacenter/infrastruktur
- Udrulningsprojekter som går på tværs af flere forskellige kunder og systemer
- Netværksprojekter – opsætning af netværk, udvidelser, ændringer eller flytninger
- Opgraderingsprojekt af (fag-)systemer eller infrastruktur-komponenter
- Tekniske projekter som omhandler dublering eller opskalering
- PAM-projekter – Privileged Access Management
Det er en fordel, hvis du har en relevant uddannelse inden for projektledelse og/eller IT, og har kendskab til IT-infrastruktur og drift.
Dine kvalifikationer:
- Tager selvstændigt ansvar for at drive opgaver og projekter fremad og følger op på aftaler, leverancer og deadlines.
- Kan prioritere og koordinere flere opgaver og projekter samtidig uden at miste overblikket over fremdrift og afhængigheder.
- Navigerer ubesværet i organisationens processer, systemer og arbejdsgange og finder pragmatiske løsninger, når tingene skal lykkes i praksis.
- Opbygger og vedligeholder gode samarbejdsrelationer på tværs af organisationen og formår at skabe fremdrift gennem effektiv interessenthåndtering.
- Bidrager aktivt til fællesskabet, hjælper kolleger og tager ansvar for både egne og fælles leverancer.
Statens IT er i vækst og har løbende fokus på at udvikle fundamentet for den videre digitalisering af staten. Vi har ansvaret for at drive en effektiv it-understøttelse og sikre en høj og ensartet it-service på tværs af staten. Vi lægger vægt på at tilbyde en attraktiv it-arbejdsplads med rigtig gode muligheder for faglig udvikling og specialisering.
Vi tilbyder et job i en åben og dynamisk organisation, præget af et meget højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform med kompetente kolleger. Du får mulighed for at være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i Ballerup.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
teamleder Alicja Winkel Peterson på 7237 1721 eller via mail: alicja.peterson@statens-it.dk
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den fredag den 18. september 2026. Jobstart er snarest muligt og der afholdes løbende samtaler.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/62c4e4c1-3158-484d-9a18-fbd076abee1b