Bliv IT-projektleder i Forsvaret og vær med til at udvikle fremtidens digitale løsninger

Profilbillede
dato

Er du klar til at være med i forreste linje med udviklingen af forsvarets digitale, interoperable løsninger og sikre IT infrastruktur?

Vi søger en visionær, fagligt kapabel og handlekraftig officer eller sagsbehandler og projektleder, der kan tage ansvaret for opgaver i relation til udviklingen af fremtidens digitale løsninger, som understøtter Forsvarets behov og nationale sikkerhedsinteresser.

Om os

Cyberdivisionen er en af landets største IT-virksomheder. Vi løser drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og IT for Forsvarets ansatte uanset, om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer herhjemme.

Battle Lab hører til Center for Udvikling under Cyberdivisionen.
Center for Udvikling er en udviklende, rådgivende og faciliterende enhed, der arbejder på tværs af Cyberdivisionen.
Vi har til opgave at sikre, at Cyberdivisionen er en troværdig og effektiv digitaliseringspartner for FMI samt for myndigheder og styrelser i koncernen.

Medarbejderne i Center for Udvikling har både civil og militær baggrund. Kulturen er præget af en fri og uformel omgangstone.

Hvad kan vi tilbyde?
- En central rolle i udviklingen af Forsvarets digitale infrastruktur med stor betydning for national sikkerhed.
- Muligheden for at arbejde med banebrydende teknologi og innovative projekter, der understøtter både nationale og internationale militære operationer.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer, i en strategisk vigtig organisation med et unikt formål.
- Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, samt adgang til specialiserede kurser og militære uddannelser.
- Vi skal kunne understøtte Forsvaret i både fred, krise og krig, og du vil få mulighed for at sætte tænderne i muligheder og udfordringer, du ikke ser andre steder.

Hvem bliver din leder?
En chef, der tror på det bedste i dig, og som giver plads til, at du kan udvikle dig med opgaverne. En chef som gerne bidrager til, at vi alle skaber værdi og kvalitet i vores arbejde til gavn for Forsvaret - alt sammen mens vi samtidig prioriterer det gode arbejdsmiljø!

Om stillingen

Som sagsbehandler og projektleder i Battlelab vil du være ansvarlig for at indgå i, drive og koordinere teknologiske initiativer, der skal sikre robuste og sikre IT-løsninger, som kan integreres på tværs af forsvarets løsninger og med andre myndigheder, partnere og andre nationer, hvor NATO er afgørende. Din rolle vil være afgørende i at bygge et digitalt fundament, der både er fremtidssikret og tilpasset de særlige krav til cybersikkerhed og interoperabilitet i et militært miljø.

Dine primære opgaver vil omfatte:
- Ledelse af større IT- og digitaliseringsprojekter med særligt fokus på at styrke Forsvarets operative kapacitet gennem sikker og effektiv teknologi.
- Sikre interoperabilitet på tværs af Forsvarets systemer samt mellem nationale og internationale militære samarbejdspartnere (NATO, EU m.fl.).
- Identificere, evaluere og mitigere risici relateret til cybersikkerhed, informationssikkerhed og beskyttelse af kritisk infrastruktur.
- Styrke den digitale sammenhæng mellem Forsvarets operationelle og administrative systemer med fokus på effektivitet og datasikkerhed.
- Samarbejde med Forsvarets enheder og eksterne aktører, herunder industripartnere og allierede, om teknologiske innovationer.

Om dig

Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring med IT, digitalisering eller teknologisk infrastruktur og erfaring fra en militær eller forsvarsrelateret kontekst.
- Har indgående kendskab til interoperabilitet, cybersikkerhed og databeskyttelse i en militær eller sikkerhedspolitisk kontekst.
- Besidder stærke ledelsesevner og evnen til at samarbejde med både tekniske specialister og operative enheder.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for IT, ingeniørvidenskab, cybersikkerhed eller militær teknologi.
- Er strategisk tænkende, men også i stand til at handle operationelt og træffe beslutninger under pres.
- Forstår og respekterer Forsvarets værdier, struktur og sikkerhedskrav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Som officer er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende leder Troels Skræp på telefon 29220095.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Andreas Esben Knudsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281130.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024. Vi afholder samtaler løbende. Ansættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen igennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg -5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-10-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132904

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet