Bliv klinisk diætist på specialiseret afsnit for behandling af voksne med spiseforstyrrelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med behandling af spiseforstyrrelser og blive en del af et udviklingsorienteret og fagligt inspirerende arbejdsmiljø i det største center for spiseforstyrrelser i Danmark?

Vi kan tilbyde et 1-årigt barselsvikariat på åbent døgnafsnit 38, hvor du kommer til at arbejde med patienter med moderat til svær anorexia nervosa.

Du kommer til at arbejde ud fra en faseopdelt behandling, hvor patienterne kender behandlingen via et udførligt behandlingsprogram som udleveres ved indlæggelsen. Afsnittet tilbyder endvidere intensiv miljøterapeutisk behandling, der inddrager alle faggrupper. Der er plads til 16 patienter med behov for døgnindlæggelse af varighed mellem 6-16 uger.

Behandlingen bygger på elementer fra kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi, og du kommer til at arbejde med:

  • Normalisering af vægt og spisemønster
  • Forebyggelse og behandling af somatiske komplikationer
  • Behandling af psykiatrisk comorbiditet
  • Terapi/støtte til indsigt i de tanker, følelser og adfærd, som ligger til grund for spiseforstyrrelsen
  • Motivation for behandling både under og efter indlæggelsen
Som afsnittets diætist kommer dine arbejdsopgaver til at omfatte:

  • Individuel ernæringsvurdering og vejledning, behovsregning og udarbejdelse af kostplaner
  • Gruppeundervisning i mad- og kostgruppen
  • Deltagelse i tværfaglige behandlingsmøder og konferencer
  • Psykoedukation til patienter og pårørende
  • Deltagelse i miljøaktiviteter ex. Måltidsstøtte samt støtte under fællestiden, som pt har efter et måltid.
Vi tilbyder

Du bliver en del af et afsnit i udvikling med mulighed for at præge opgaver og dagligdag. Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø og arbejder løbende med forbedringer, hvor du som medarbejder har stor indflydelse.

Vi tilbyder god og grundig introduktion med fast mentor, der har bred faglig viden om specialet. Der er ugentlig undervisning, og der er supervision hver 14. dag.

Dertil vil der være mulighed for uddannelse i Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) udarbejdet specifik til behandling af spiseforstyrrelser.

Sidst men ikke mindst tilbyder vi fleksible arbejdstider og et godt arbejdsmiljø med respekt for hinandens personlig- og faglighed


Om dig

  • Du er uddannet autoriseret klinisk diætist med sundhedsfaglig erfaring
  • Du er åben, fleksibel og initiativrig
  • Du har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt.
  • Du ønsker en alsidig og omskiftelig hverdag
  • Du er faglig engageret, brænder for udvikling, og ønsker at præge udviklingen i afsnittet
Det er vigtigt, at du har interesse for psykiatri, og at du selv er psykisk robust, tålmodig og tydelig, samt kan agere rollemodel i spisesituationen.


Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder et 1-årigt vikariat på 35 timer med tiltrædelse 1. april 2024.

Arbejdstiden er fleksibel og ligger primært på hverdage mellem 8.00 – 18.00

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.


Interesseret?

Vil du mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at ringe på 51432498 og spørge efter klinisk diætist Lisbeth Declaire.

Har vi vakt din interesse, så upload din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 18. februar 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig og forventer at afholde samtaler i starten af uge 8.


Vil du vide mere om arbejdspladsen?

I midt marts 2018 blev al behandling af spiseforstyrrelser i Region Hovedstadens Psykiatri flyttet til Psykiatrisk Center Ballerup, i helt nye lækre bygninger.

I centeret samles 120 erfarne fagprofessionelle, der arbejder med fælles visitation, udredning, klinikbaseret forskning og stærkt fokus på forløbsledelse og gode overgange.

Afdelingen udgør et stort psykoterapeutisk ambulatorium, et dagafsnit og to sengeafsnit med i alt 27 sengepladser.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup og vores medarbejdertilbud på vores hjemmeside. Hertil kan du læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977649

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet