Køkkenmedhjælper/opvasker til Forsvarets kantine i Ballerup
Vil du være med til at give vores medarbejdere og gæster i kantinen en god oplevelse? Har du måske erfaring med at arbejde i en kantine eller et større køkken og trives du med at opretholde renlighed? Så læs videre og søg gerne stillingen.
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave lækker, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Etablissement- og Terrænkommandoen leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet, heriblandt Beredskabsstyrelsen. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, rengøring og mad i kantinerne.
Som ansat i Etablissement- og Terrænkommandoen bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på, at vi kan opnå vores mål sammen, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen. Din mødetid vil være fra mandag til fredag i tidsrummet 06:00-15:00 og der vil være mulighed for flere vagter, hvis det har interesse.
Som køkkenmedhjælper kommer du til at indgå i den daglige drift i køkkenet sammen med det øvrige køkkenpersonale. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af opvask og en hjælpende hånd i køkkenet, samt at sikre grundig rengøring for at opretholde en høj hygiejnestandard. Ydermere skal du bistå med andre opgaver i kantinen efter behov såsom oprydning af dagens buffet, opfyldning, samt servering af mad.
Der er fuld fart på i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er nemlig uformel og dynamisk, og du kan glæde dig til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid hjælper hinanden og træder til, når det brænder på.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være rart at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen.
Vi kan derfor tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor dagene ikke er ens, fleksible arbejdstider og et godt kollegialt fællesskab.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i et køkken.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Vi værdsætter, at du er åben for skiftende arbejdsopgaver.
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Er motiveret og evner at håndtere pressede situationer med klarhed.
- Helt instinktivt tager ansvar på dig, og at du har et udtalt udviklingsgen, som vi løbende vil se udfoldet i takt med at processen skrider frem.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. indgået mellem Finansministeriet og FOA – Fag og Arbejde.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte køkkenchef Christel på telefon 2334 6541.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia A. F. Rostermund på telefon 3266 5971.
Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er med ansættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og viden fællesskaber.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarets Kantine og Rengøring Lautrupbjerg Ballerup, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/a3d2089d-870a-4f6e-93c8-dc851b5856f7