Vil du arbejde med ikke-psykotiske psykiatriske patienter, så kom til Psykiatrisk ambulatorie Ballerup
Bliv en del af et tværfagligt F-ACT team, der er kendetegnet ved fagligt engagement, høje ambitioner, og som vægter trivsel, arbejdsmiljø og det gode kollegaskab højt. Vi er et stort ambulatorie med fire subspecialiserede teams; patienter med bipolar lidelse, patienter med diagnoser indenfor psykoselidelser, retsligt F-ACT team samt der, hvor vi mangler dig i teamet der behandler ikke-psykose lidelser. Vores tilgang er kognitiv og recovery-orienteret, men aller vigtigst er det, at patienterne får behandling af høj kvalitet.
Vi arbejder ud fra patientforløbsbeskrivelse for patienter med ikke-psykose. Der betyder at vi tilbyder et manualiseret hhv.DAT- eller KAT forløb.
Vi arbejder i tværfaglige teams og dine nærmeste kollegaer vil være læger, sygeplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, specialpsykologer, recovery-mentorer, speciallæger og andre psykologer.
Lidt om jobbet og arbejdsopgaverne
Som kontaktperson i F-ACT teamet bestå dit arbejde i at afholde ambulante samtaler, videomøder, gruppeseancer og hjemmebesøg. Du arbejder fx med kriseplaner, selvmordsscreeninger, kognitive skemaer, rusmiddelproblematikker, motiverende samtaler, observationer og terapeutiske samtaler. Du skal desuden forestå forskellige psykoedukative opgaver i forhold til patienter og pårørende. Du bliver primærbehandler for ca. 25 patienter.
Du indgår i det tværfaglige samarbejde omkring udarbejdelse af behandlingsplanerne og deltager i daglige board-møder samt ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer.
Vi tilbyder:
- Et meget alsidigt job, hvor du får god erfaring med at arbejde indenfor den kognitive referenceramme.
- Tydelig struktur og klare rammer
- Faglig udvikling med supervision og mulighed for autorisation
- At du opnår bred erfaring indenfor hele det psykiatriske speciale
- Et godt arbejdsmiljø i teamet og i det samlede ambulatorium
- Tværfaglig og monofaglig supervision
- Ugentlige tværfaglige behandlingskonferencer
- Et fagligt stærkt monofagligt netværk på tværs af PC Ballerup
- Du er uddannet cand.psych.
- Du har viden om Recovery
- Erfaring med kognitiv adfærdsterapi eller er nysgerrig på at udvikle din teoretiske viden
- Du er nysgerrig, tager initiativ og ikke er bange for at prøve nyt
- Du går selvstændigt og struktureret til arbejdet, men er god til at opsøge tværfaglig sparring
- Har lyst og overskud til at udvikle dig fagligt og personligt og bidrager til teamånden
- Vi har patienter vi ser i hjemmet så kørekort er derfor et krav.
Stillingen er på 37 timer. Tiltrædelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Du vil få faste mødetider, mandag-torsdag fra kl. 8.00-15.30, og fredag kl. 08.00-15.00 samt fri på alle helligdage, hvilket betyder, at der er rig mulighed for at kunne tilrettelægge fritiden.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Ansøgningsprocedure
Er du interesseret og ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Boline Baadsgaard på 30668341 / Boline.Baadsgaard.01@regionh.dk
Ansøgningsfrist er den 20. marts 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. marts 2025
Ansøgning, CV og relevante eksamensdokumenter bedes sendt via linket her på siden.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Yderligere oplysninger om centeret findes på www.psykiatri-ballerup.dk.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Region Hovedstadens Psykiatri, Maglevænget , 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4ddab63a-8dba-4a33-9d25-108cd2c4b1b5