Vi udvider vores planlægningsafdeling og søger derfor otte MRP-controllere til flere lokationer i Danmark. Har du lyst til at arbejde med planlægning, lagerstyring og forsyningssikkerhed i en organisation med et vigtigt samfundsopdrag, kan en af stillingerne være noget for dig.
Hvorfor rollen er vigtig
Du bliver en central del af den planlægningsmæssige rygrad, der holder Forsvarets materiel kørende.
Rollen kræver overblik, samarbejde og forståelse for sammenhængen mellem teknik, indkøb og drift – og du får reel indflydelse på, hvordan vi styrer og udvikler vores lager.
Dine primære opgaver
- Fastlægge og vedligeholde Material Requirement Planning (MRP)-parametre i SAP (sikkerhedsbeholdning, Genbestillingspunkt (ROP), Optimal ordrestørrelse (EOQ) m.fl.)
- Analysere forbrug og leveringsmønstre med fokus på balance mellem leveringssikkerhed og lagerbinding
- Oprette interne reparationsordrer i SAP på reservedele
- Være bindeled mellem teknisk afdeling, indkøb og Forsvarets værksteder
- Bidrage til forbedring af processer og arbejdsgange
Hvad vi tilbyder
- Indflydelse på din egen hverdag og prioritering af opgaver
- Mulighed for at deltage i projekt- og procesarbejde
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
- En hverdag med tempo og kompleksitet i en stor organisation – med et uformelt arbejdsmiljø og stærkt kollegaskab
- Samarbejde med kolleger og fagmiljøer på tværs af landet
Vi arbejder struktureret og dokumenteret – og vi lykkes gennem tæt samarbejde på tværs.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontorfaglig uddannelse og erfaring inden for logistik, planlægning eller supply chain. Det vigtigste er dog, at du er nysgerrig, har lyst til at lære nyt og ønsker at blive en del af et stærkt team, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Du behøver ikke at have en baggrund i Forsvaret. Til gengæld er det vigtigt, at du trives i en organisation med klare rammer, komplekse opgaver og mange samarbejdspartnere.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med lagerstyring, MRP eller supply chain
- Forstår principperne bag lageroptimering og vareforsyning
- Har arbejdet i ERP-system – gerne SAP
- Har stærke koordinations- og samarbejdsevner
- Kan navigere sikkert i en organisation med mange kontaktflader og afhængigheder
Du motiveres af at skabe stabil drift gennem præcis planlægning og godt samarbejde.
Er du klar til at få logistikken til at fungere dér, hvor det virkelig gælder?
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Vi søger otte MRP-Controllere til arbejdspladser fordelt på flere lokationer i Danmark.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Henrik Lyngsie på telefon 7281 4131.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på telefon 3266 5783.
Ansøgningsfristen er den 26. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6d746db3-10a1-4e26-a51d-4e594e3dfb54