Bliv netværksspecialist hos Statens It og styrk Danmarks digitale infrastruktur

dato

Motiveres du af at løse komplekse tekniske udfordringer og højest samfundskritiske opgaver? Vil du bidrage til drift og udvikling af den it-infrastruktur, der understøtter det meste af den danske stat? Og kan du se dig selv som del af et center med over 40 højt kvalificerede fagspecialister, hvor kvalitet, samarbejde og humor er en del af vores DNA? Så skal du søge denne stilling som netværksspecialist hos Statens It.

Om stillingen Statens It søger en dygtig netværksspecialist, der som del af et stærkt kollegialt fællesskab vil drifte og videreudvikle den danske stats it-infrastruktur samt sikre, at vores kunder har et robust og sikkert netværk. Du får mulighed for at arbejde med avancerede netværksteknologier, påvirke løsninger på tværs af organisationen og bidrage til en stabil og sikker digital hverdag for medarbejderne i den danske stat.

Hos os vil du komme til at arbejde med at drive netværk af forskellige omfang hos ministerier, departementer og styrelser i hele Danmark. Vi står bl.a. for etablering, vedligehold og fejlretning, og vi gør altid vores bedste for at sikre den stabile drift.

Lige nu gennemfører vi en spændende modernisering af vores kunders netværksinfrastruktur baseret på aktuelle og moderne teknologier. Og her har vi brug for dig.

I rollen som netværksspecialist får du mulighed for at bruge din erfaring med netværk i praksis. Vores brede kundeportefølje og samfundskritiske opgaver giver dig stor variation i opgaver, faglige udfordringer og gode muligheder for kompetenceudvikling og ansvar.

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • Deltagelse i interne projekter for udvikling af Statens Its og kundernes netværk
  • Drift, incidenthåndtering, udførsel af bestillinger og optimering af kunders netværk
  • Opretholdelse af sikkerheden på hele Statens Its infrastruktur
  • Definering af roadmaps for fremtidige aktiviteter – både organisatorisk og teknologisk.
Om dig Du har erfaring med og stor viden om netværksdrift. Du er ikke i tvivl om, hvordan et godt og funktionelt netværk er sat sammen, og du er proaktiv, når det kommer til fejlsøgning.

Du har lyst til at være faglig sparringspartner og vil sætte dig ind i netværksinfrastrukturens opbygning, så du kan udarbejde løsningsdesigns og beskrive, hvordan løsninger skal implementeres.

Vigtigst er, at du er nysgerrig, opsøgende og en holdspiller. Du trives i en forskelligartet hverdag, hvor arbejdstempoet kan variere.

Om os Du bliver del af et team, der er kendetegnet ved høj trivsel, socialt fællesskab, diversitet og en stor vilje til at hjælpe hinanden på tværs af arbejdsområder. Vi har en uformel omgangstone og en hverdag med plads til grin og godt humør. Du får mulighed for at fordybe dig i ét arbejdsområde eller spænde over flere, ligesom vi prioriterer løbende kompetenceudvikling højt.

Vi vil sørge for, at du får en god onboarding, hvor du vil lære både dit eget og andre teams i organisationen at kende.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Om Statens It I Statens It leverer vi it-drift og services til statslige ministerier, styrelser og selvejende uddannelsesinstitutioner.

Statens It er en styrelse under Finansministeriet, og vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Statens It har hovedkontor i Ballerup i Storkøbenhavn og satellitkontorer i både Aarhus og Sønderborg. Din primære arbejdsplads vil være Ballerup.

Læs meget mere om Statens It, vores arbejde og kunder på Statens It (statens-it.dk)

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for individuel forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Lars Knudsen på 72311502 eller Teamleder Diana Wennerstrøm på 72310999.

Ansøgning Da vi afholder samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning med CV og eventuelle bilag allerede i dag. Du søger via linket ”Søg stillingen” senest den 13. oktober 2025.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5ed3de54-7467-4c22-b8de-8056944c3bbb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet