Bliv områdechef for sikker og stabil it-drift i ministerier med særlige behov hos Statens It

dato

Har du lyst til at stå i spidsen for sikker og stabil it-drift for ministerier med særlige sikkerhedsbehov – og samtidig udvikle en serviceorganisation med høje ambitioner?

Sikkerhedssøjlen i Statens It varetager drift af Udenrigsministeriet og forventes på sigt at skulle varetage driften af flere ministerier med særlige sikkerhedsbehov.

Sikkerhedssøjlen trækker på Statens It’s øvrige områder til at levere den daglige drift og projektopgaver for ministerierne i søjlen. Søjlen understøtter, at Udenrigsministeriet har global repræsentation og opererer 24/7. Vi har i dag to teamledere med ansvar for drift og ansvar for UMs repræsentationer.

Om stillingen Du bliver overordnet ansvarlig for de services og leverancer, Sikkerhedssøjlen leverer til ministerierne i Sikkerhedssøjlen og til øvrige ministerier.

Høj kundetilfredshed samt sikker og stabil drift er blandt Statens It’s vigtigste strategiske pejlemærker. Sammen med teamledere, medarbejdere og kollegaer skal du være med til at sætte retning og sikre effektive processer og systemer, som giver vores ministerierne gode serviceoplevelser i deres kontakt med Statens It.

Sikkerhedssøjlen skal i udgangspunktet trække på de øvrige tekniske teams i Statens It for at levere de ydelser, som ministerierne i Sikkerhedssøjlen efterspørger.

Dine opgaver bliver på den korte bane at:

  • Sikre fortsat stabil drift af Sikkerhedssøjlen
  • Udvikle driften for Udenrigsministeriets repræsentationer
  • Sikre økonomisk overblik over drifts- og projektomkostninger
  • Sikre stærk styring af projekter og koordinationsopgaver
  • Udvikle en stærk og effektiv serviceorganisation som kan identificere og håndtere drift- og projektudfordringer før de vokser sig store.
Som områdechef refererer du til direktionen, og du får det forretningsmæssige ansvar for at sikre stabil drift af områdets services. Ligeledes skal du i tæt samarbejde med dine teamledere og de øvrige områdechefer i Statens It være med til at skabe fokus på udvikling af nye services og optimering af de eksisterende.

Kvalifikationer og personlige egenskaber Du er en udadvendt og erfaren leder med god forretningsforståelse samt stærke kommunikationsevner.

Derudover er du den rigtige til jobbet, hvis du:

  • har praktisk erfaring fra en statslig it-driftsorganisation
  • har erfaring med at lede ledere
  • kendskab til compliance- og sikkerhedsdagsordenen
  • kan indgå i en politisk ledet organisation og håndtere såvel tekniske og politiske problemstillinger
  • er analytisk og stærk i skriftlig kommunikation
  • er tillidsvækkende og imødekommende samt fagligt nysgerrig og kompetent
  • går langt for at finde løsninger, der imødekommer vores kunders forretningsmæssige ønsker og behov samtidig med, at du sikrer stabil og effektiv drift.
Du kan ydermere bidrage til et godt samarbejde, konstruktiv sparring og fra et helhedsperspektiv understøtte Statens It’s mål, strategi og kulturelle pejlemærker.

Om os Vi tilbyder:

  • ansættelse i en åben og dynamisk organisation, der er præget af et højt fagligt niveau og med en uformel og fleksibel arbejdsform
  • At indgå i en chefgruppe, der består af 17 områdechefer
  • gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • et job, hvor du kan være med til at præge udviklingen på it-området på tværs af statens mange institutioner.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Stillingen ønskes besat på åremål på overenskomstvilkår. Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

Mere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kst. vicedirektør Thomas Kristmar på tlf. 5087 9661

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansøgning Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag.

Vi skal modtage din ansøgning senest den 14. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende. Samtaleforløbet vil bestå af to samtalerunder. Mellem de to runder gennemføres endvidere et testforløb.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Ballerup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statens It, Lautruphøj, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e4c4f691-bef5-4289-b610-2aaa89bcfa2c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler