Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Kapacitetsdivision Luftsystemer (KALU) søger en erfaren og faglig stærk ingeniør eller officer som Quality Manager med ansvaret for Independent System Monitoring under luftdygtighedsstandarden DKMAR 21 som omhandler den initiale og fortsatte luftdygtighed for forsvarets flytyper. Rollen er central for at sikre, at vores militære luftfartsorganisation opererer sikkert, effektivt og i fuld overensstemmelse med gældende DKMAR-regler.
Om os
Quality Manageren indgår i Kapacitetsdivision Luftsystemer Teknisk Afdeling. Vi er i Teknisk Afdeling et team på ca. 30 personer, som har det overordnede ansvar for implementeringen og driften af DKMAR i Kapacitetsdivision Luftsystemer og heraf luftdygtigheden på forsvarets fly og helikoptere. I Teknisk Afdeling er vi specialister i luftdygtighed samt DeMars og understøtter derved at flydriften i KALU sker sikkert og effektivt. Der vil være mulighed for hjemmearbejde hvis det understøtter opgaveløsningen.
Om stillingen
Du vil som Quality Manager blive ansvarlig for opbygning af et overordnet Quality Management Systemet i KALU, og du vil specifikt få ansvar for udførelsen af Independent System Monitoring -funktionen for DKMAR 21 organisationen.
Opgaverne vil bl.a. omfatte:
- Lede og udvikle organisationens Independent System Monitoring i overensstemmelse med DKMAR 21 og tilhørende AMC/GM.
- Overvåge, evaluere og rapportere effektiviteten af systemer og ledelsesprocesser.
- Sikre uafhængig verifikation af overholdelse af design-, produktion- og luftdygtighedsprocesser.
- Planlægge og gennemføre audits, inspektioner og procesovervågning inden for DKMAR 21 Subpart J.
- Rapportere til Accountable Manager og sikre, at forbedringstiltag implementeres rettidigt og effektivt.
- Sikre en helhedsorienteret kvalitetstilgang på tværs af DKMAR 21, DKMAR M/CAMO.
- Fremme en stærk kvalitetskultur og sikre kontinuerlig organisatorisk læring.
- Bidrage aktivt til risikoanalyser og Aviation Safety Management System (militær SMS).
- Være sparringspartner for tekniske chefer, Accountable Manager.
- Bidrage til øvrige opgaver i Teknisk Afdeling.
Om dig
Vi forstiller os, at du har en ingeniøruddannelse eller er major med ledelseserfaring eller at du har en håndværksmæssig uddannelse og flere års erfaring med kvalitet eller compliance fra den civile flyindustri.
Du besidder en høj integritet og evne til at arbejde uafhængigt og formår samtidigt at være den autoritative og samarbejdsorienterede leder, der kan sikre implementering af regulatoriske krav.
Du er interesseret i ledelse og teknik, og har mod på at lære og sætte dig ind i højt specialiserede opgaver og tekniske systemer. Du har forventeligt kendskab til EASA/EMAR/DKMAR-21, -M og -145, og har en god forståelse for og indsigt i vedligeholdelses- og logistikprocesser i forbindelse med flyvedligeholdelse.
Du trives med at arbejde i et miljø, som kræver en meget høj faglig indsigt og kvalitet, og du er struktureret og engageret i opgaveløsningen. Samtidigt er du god til at planlægge og koordinere samt sørge for at tidsfrister bliver overholdt.
Du har gode samarbejdsevner og kan inddrage relevante samarbejdspartnere i løsningen af opgaverne.
Du har gode IT-kundskaber, herunder solid erfaring i Microsoft Office og DeMars (SAP) på brugerniveau. Alternativt er du klar på at erhverve dig de nødvendige kompetencer gennem kurser og uddannelse.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen både er slået op civil og militært.
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major John Bjerre-Nielsen, fungerende chef for Teknisk Afdeling, på mobil 4072 2314.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Ballerup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/97624f20-f9ec-4397-8634-5ccccecd4444